Salmenes 38
1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
Psaume de David. — Pour servir de mémorial. Éternel, ne me châtie pas, dans ta colère. Et ne me punis pas, dans ton courroux!
2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
Car tes flèches m'ont atteint, Et ta main s'est appesantie sur moi.
3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
Ton courroux n'a épargné aucune partie de mon corps; Mon péché ne laisse aucun répit à mon corps.
4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
Car mes iniquités s'élèvent au-dessus de ma tête; Elles sont comme un lourd fardeau, trop pesant pour moi.
5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
Mes plaies sont fétides et purulentes, A cause de mes égarements.
6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
Je suis courbé, abattu jusqu'au dernier point; Je marche en habit de deuil tout le jour.
7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
Un feu ardent consume mes reins; Aucune partie de mon corps n'a été épargnée.
8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
Je suis accablé et tout brisé; Je rugis dans le frémissement de mon coeur.
9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
Seigneur, tous mes désirs sont devant toi, Et mes soupirs ne te sont point cachés.
10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
Mon coeur palpite, ma force m'abandonne, Et la lumière même de mes yeux me fait défaut.
11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
Mes amis, mes compagnons s'éloignent de ma plaie, Et mes proches se tiennent à distance.
12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
Ceux qui en veulent à ma vie me tendent des pièges; Ceux qui cherchent ma perte tiennent des propos meurtriers; Ils ne songent qu'à dresser contre moi leurs embûches.
13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
Mais moi, comme un sourd, je n'entends pas; Comme un muet, je n'ouvre pas la bouche.
14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
Je suis comme un homme qui n'entend pas. Et qui n'a point de réplique sur les lèvres.
15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
C'est en toi, ô Éternel, que je mets mon espérance: Tu m'exauceras, ô Seigneur, mon Dieu!
16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
J'ai dit: Ne permets pas qu'ils triomphent à mon sujet. Ceux qui me traitent avec mépris, quand mon pied chancelle!
17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
Car je suis près de tomber. Et ma douleur est toujours devant moi.
18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
Je confesse mon iniquité; Je suis dans la crainte, à cause de mon péché.
19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
Cependant, mes ennemis sont pleins de vie et de force; Ceux qui me haïssent sans motif sont nombreux,
20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
Et, me rendant le mal pour le bien. Ils se font mes adversaires, parce que je m'attache au bien.
21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
Ne m'abandonne pas, ô Éternel! Mon Dieu, ne t'éloigne pas de moi!
22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
Hâte-toi, viens à mon secours. Seigneur, toi qui es ma délivrance!
