Salmenes 38
1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
Kathutkung: Devit Oe BAWIPA lungphuen laihoi na yue hanh lah a. Puenghoi lungkhuek laihoi hai na yue hanh.
2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
Na tahroe ni kai hah na thut dawkvah, na kut ni hoe na nam sin.
3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
Na lungphuennae kecu dawk, ka takthai dawk damnae awm hoeh. Ka yonnae kecu dawk ka hru damnae awm hoeh.
4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
Ka payonnae ni ka lû a ramuk dawkvah, ka phu thai hoeh e hno patetlah doeh ao.
5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
Ka pathunae kecu dawk, ka hmâ dukhnai teh, a hmui a tho toe.
6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
Patawnae khang hoi ka kâkalawng teh, kanîruirui lungmathoe hoi ka cingou.
7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
Bangkongtetpawiteh, ka laheibawnaw a kâan poung dawkvah, ka takthai dawk damnae roeroe awm hoeh.
8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
Ka tâwn poung teh ka lung a rek dawkvah, ka lung a kâraphei teh ka cingou.
9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
BAWIPA, ka ngainae pueng teh na hmalah ao. Ka cingounae hai koung na panue.
10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
Ka lung a duem teh tha ka tawn hoeh toe. Ka mit angnae hai takuettakuet a mawm toe.
11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
Ka patawnae dawk ka pahren e naw hoi huikonaw ni, na hnai ngai awh hoeh toe. Ka imthungnaw ni hai na roun awh toe.
12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
Ka hringnae la han kakâcainaw nihai, kai hanlah karap a patûng awh.
13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
Hatei, kai teh, hnâpang patetlah ka thai hoeh, lawka patetlah doeh ka o.
14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
Hottelah, ka thai hoeh e patetlah ka o teh, ka pato thai hoeh e patetlah ka o.
15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
Oe BAWIPA, nang dawk ngaihawinae ka tawn dawkvah, Oe BAWIPA, ka Cathut, na thai pouh haw.
16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
Na thai pouh haw, hoehpawiteh, kai dawk a konawm awh vaiteh, ka khok a thawn toteh, kai taranlahoi kâoup awh payon vaih ka ti.
17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
Kai teh rawp hane coungkacoe ka o dawkvah, ka lungmathoenae teh pou ka pouk.
18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
Ka yonnae ni ka lung a puen sak dawkvah, peng ka pâpho ngala toe.
19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
Hatei, ka tarannaw teh, a tak a dam awh, a thao awh. A khuekhaw awm laipalah na kahmuhmanaw teh, apap awh.
20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
Hawinae hah yonnae hoi kapathonaw hai, hawinae ka tarawi kecu ka taran lah ao awh.
21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
Oe BAWIPA, na cettakhai hanh. Oe ka Cathut, na hlat takhai hanh.
22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
Oe rungngangnae BAWIPA, karanglah na kabawm haw.
