Salmenes 38
1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
David kah ngaidamnah Tingtoenglung Aw BOEIPA, na thinhul neh kai n'tluung boel lamtah na kosi neh kai n'toel boeh.
2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
Na thaltang loh kai dongah sap ha tlaeh tih na kut loh kai n'nan.
3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
Nang kah kosi dongah ka pum he hlang la om voelpawh. Ka tholh dongah ka rhuh a sading pawh.
4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
Kai kathaesainah loh ka lu hang khuk tih, kai ham hnophueih bangla a rhih loh n'nan.
5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
Ka anglat dongah, ka boengha rhong tih rhim coeng.
6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
Ka ngam paihaeh tangkik hil khohnin yungah kopang neh ka van.
7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
Ka uen khaw boeih duih tih, ka pum he hlang la om voelpaawh.
8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
Ka lungmit tih ka paep dongah, lungbuei phoenanah neh mat ka kawk.
9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
Ka ngaihlihnah boeih he, ka Boeipa namah taengah ka hal tih, ka hueinah he namah taeng lamloh a thuh moenih.
10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
Ka lungbuei a thimpom tih ka thadueng hnoeng. Te dongah ka mik khaw tueng pawh.
11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
Ka tlohtat dongah ka lungnah ka paya rhoek loh saisai m'pai tak tih ka huiko khaw a hla lam ni a pai uh coeng.
12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
Ka hinglu aka mae rhoek loh n'hlaeh tih, kai yoethae puei ham aka tlap rhoek loh a talnah te a thui uh. Te dongah hlangthai palat rhoek loh hnin at puet n'taeng uh.
13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
Tedae kai tah hnapang bangla ka ya voelpawt tih olmueh loh a ka a ang pawt bangla ka om.
14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
Te dongah aka ya thai pawt tih a ka ah toelthamnah aka om pawt hlang bangla ka om.
15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
BOEIPA nang dongah ka hangdang tih nang loh nan doo bitni ka Boeipa ka Pathen aw
16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
Te dongah, “Ka kho he a paloe vaengah kai n'kohah thil uh tih kai soah pomsang uh ve,” ka ti.
17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
Cungdonah ham ka tawn uh tih ka nganboh loh kamah taengah om taitu.
18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
Te dongah kai kathaesainah te ka doek. Kamah kah tholhnah dongah ka mawn.
19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
Tedae ka thunkha rhoek kah hingnah tah ting tih a honghi dongah ka lunguet loh pungtai.
20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
Te dongah a then te a thae neh aka thuung rhoek loh kai n'khingkhoek vaengah a then te kamah loh ka vai rhoela ka vai.
21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
Ka BOEIPA Pathen aw, kai n'hno boel lamtah kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh.
22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
Kai bomkung la ha tawn uh laeh ka loeihnah Boeipa.
