< Salmenes 37 >

1 Av David. La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over dem som gjør urett!
Pesem Davidova. Ne razsrdi se zaradi hudobnih, ne zavidaj njih, ki delajo krivico.
2 For som gresset blir de hastig avskåret, og som grønne urter visner de bort.
Ker hitro se pokosé kakor seno, in kakor nežne trave zelenje odpadejo.
3 Sett din lit til Herren og gjør godt, bo i landet og legg vinn på trofasthet!
Zaupaj v Gospoda in delaj dobro; prebivaj v deželi in v poštenosti se pasi.
4 Og gled dig i Herren! Så skal han gi dig hvad ditt hjerte attrår.
In razveseljuj se v Gospodu, ki ti bode dal srca tvojega prošnje.
5 Sett din vei i Herrens hånd og stol på ham! Han skal gjøre det;
Izróči Gospodu svojo pot in zaupaj vanj; on bode že storil.
6 han skal la din rettferdighet gå frem som lyset og din rett som middagens lys.
Kakor luč bode pokazal pravičnost tvojo, in pravico tvojo kakor poldan.
7 Vær stille for Herren og vent på ham! La ikke din vrede optendes over den som har lykke på sin vei, over den mann som uttenker onde råd.
Zanašaj se na Gospoda in čakaj ga neprestano: ne razsrdi se zaradi njega, ki ima srečo na poti svoji; zaradi moža, ki doprinaša, kar misli.
8 Lat av fra vrede og la harme fare, la ikke din vrede optendes! Det fører bare til det som ondt er.
Odjenjaj od jeze, in pústí togoto, ne razsrdi se, da bi le hudo storil.
9 For de onde skal utryddes, men de som bier efter Herren, skal arve landet.
Ker hudobniki se bodejo iztrebili: čakajoči pa Gospoda dedovali bodejo sami deželo.
10 Og om en liten stund, så er den ugudelige ikke mere, og akter du på hans sted, så er han borte.
In še malo, in celo ne bode krivičnega: ko bodeš ogledoval mesto njegovo, ne bode ga.
11 Men de saktmodige skal arve landet og glede sig ved megen fred.
Krotki pa bodejo dedovali deželo, in radovali se bodejo v obilosti mirú.
12 Den ugudelige optenker ondt imot den rettferdige og skjærer tenner imot ham.
Ko misli krivični zoper pravičnega, in škriplje sè zobmí svojimi proti njemu,
13 Herren ler av ham; for han ser at hans dag kommer.
Smeje se mu Gospod, ker vidi, da prihaja dan njegov.
14 De ugudelige drar sverdet og spenner sin bue for å felle den elendige og fattige og slå dem ihjel som vandrer opriktig.
Meč naj so potegnili krivični in lok svoj napéli, da poderó ubozega in siromaka, da pobijejo poštene na potu:
15 Deres sverd skal komme i deres eget hjerte, og deres buer skal sønderbrytes.
Meč njihov predere njih srce, in zdrobé se njihovi loki.
16 Bedre er det lille som den rettferdige har, enn mange ugudeliges rikdom.
Dobro je vsakemu pravičnemu malo, bolje nego obilost mnogim krivičnim.
17 For de ugudeliges armer skal sønderbrytes, men Herren støtter de rettferdige.
Ker roke krivičnih se zdrobé, pravične pa podpira Gospod.
18 Herren kjenner de ulasteliges dager, og deres arv skal bli til evig tid.
Gospod pozna čase poštenih, tako da bode posest njihova vekomaj.
19 De skal ikke bli til skamme i den onde tid, og i hungerens dager skal de mettes.
Osramoté se ne o hudem času; temuč nasitijo se o lakoti času,
20 For de ugudelige skal gå til grunne og Herrens fiender som engenes blomsterskrud; de skal forsvinne, som røk skal de forsvinne.
Ko krivični poginejo in sovražniki Gospoda kakor kar je drazega v jagnjetih, kakor to mine v dim, minejo oni.
21 Den ugudelige låner og betaler ikke, men den rettferdige forbarmer sig og gir.
Na pósodo jemlje krivični, a vrniti ne more; pravični pa je milosten in daruje:
22 For de han velsigner, skal arve landet, men de han forbanner, skal utryddes.
Ker blagoslovljeni po njem podedovajo deželo, prokleti pa po njem pogubé se.
23 Herren gjør en manns gang fast, og han har velbehag i hans vei.
Gospod stavi stopinje možu, katerega poti se raduje.
24 Når han snubler, faller han ikke til jorden; for Herren støtter hans hånd.
Ko pada, ne zvrne se; ker Gospod podpira roko njegovo.
25 Jeg har vært ung og er blitt gammel, men ikke har jeg sett den rettferdige forlatt eller hans avkom søke efter brød.
Otrok sem bil, postaral sem se tudi, ali videl nisem pravičnege zapuščenega tako, da bi kruha iskalo seme njegovo.
26 Den hele dag forbarmer han sig og låner ut, og hans avkom blir velsignet.
Ves dan deli milost in posoja, in v blagoslovu je seme njegovo.
27 Vik fra ondt og gjør godt! Så skal du bli boende til evig tid.
Odstopi od hudega, in delaj dobro; tako prebivaj vekomaj.
28 For Herren elsker rett og forlater ikke sine fromme; til evig tid blir de bevart. Men de ugudeliges avkom utryddes.
Ker Gospod ljubi pravico, in ne zapusti njih, katerim je dobrovoljen; na veke se ohrani, seme pa krivičnih se iztrebi.
29 De rettferdige skal arve landet og bo i det evindelig.
Pravični bodo podedovali deželo, in prebivali bodo večno v njej.
30 Den rettferdiges munn taler visdom, og hans tunge sier hvad rett er.
Pravičnega usta premišljajo modrost, in jezik njegov govori pravico.
31 Hans Guds lov er i hans hjerte, hans trin vakler ikke.
V srci njegovem je postava njegovega Boga, noga njegova ne omahuje na hojah svojih.
32 Den ugudelige lurer på den rettferdige og søker å drepe ham;
Krivični pa zalezuje pravičnega in želi ga umoriti.
33 Herren overlater ham ikke i hans hånd, og fordømmer ham ikke når han blir dømt.
Gospod ga ne zapusti v roki njegovi, ne dovoli, da se obsodi, ko se sodi.
34 Bi på Herren og ta vare på hans vei! Så skal han ophøie dig til å arve landet; du skal se på at de ugudelige utryddes.
Pazi na Gospoda in drži se poti njegove: tedaj te povzdigne, da bodeš podedoval deželo, videl krivičnih pogubo.
35 Jeg så en ugudelig som var veldig og utbredte sig som et grønt tre som ikke er flyttet;
Videl sem krivičnega, ko je pognal z veliko močjo, in se razvijal kakor domače drevo zeleneče.
36 men han forsvant, og se, han var ikke mere, og jeg søkte efter ham, men han fantes ikke.
Potem je minil, in glej, ni ga bilo več: ker iskal sem ga, a našel se ni.
37 Akt på den ulastelige og se på den opriktige! for fredens mann har en fremtid;
Opazuj poštenega, in glej pravičnega, konec tega moža je mir.
38 men overtrederne skal tilintetgjøres alle sammen, de ugudeliges fremtid skal avskjæres.
Grešniki pa se pogubljajo vsi vkup; konec krivičnih se iztrebi.
39 Og de rettferdiges frelse kommer fra Herren, deres sterke vern i nødens tid.
Ker blaginja njih je od Gospoda, moč njih o času stiske.
40 Og Herren hjelper dem og utfrir dem, han utfrir dem fra de ugudelige og frelser dem, fordi de har tatt sin tilflukt til ham.
In pomaga jim Gospod ter otima jih; otima jih krivičnih ter jih ohranja, ker pribegajo k njemu.

< Salmenes 37 >