Salmenes 35
1 Av David. Trett, Herre, med dem som tretter med mig! Strid mot dem som strider mot mig!
Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
2 Grip skjold og verge og reis dig til hjelp for mig!
Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
3 Dra spydet frem og steng veien for mine forfølgere! Si til min sjel: Jeg er din frelse!
Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 La dem blues og bli til skamme som står mig efter livet! La dem vike tilbake med skam som tenker ondt imot mig!
Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
5 La dem bli som agner for vinden, og Herrens engel støte dem bort!
Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
6 La deres vei bli mørk og glatt, og Herrens engel forfølge dem!
Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
7 For uten årsak har de lønnlig gjort i stand sin garngrav for mig, uten årsak har de gravd en grav for mitt liv.
Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
8 La ødeleggelse komme over ham, uten at han merker det, og la hans garn som han lønnlig har utlagt, fange ham, la ham falle i det til sin ødeleggelse!
Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
9 Da skal min sjel glede sig i Herren, fryde sig i hans frelse;
Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10 alle mine ben skal si: Herre, hvem er som du, du som frir den elendige fra den som er ham for sterk, og den elendige og fattige fra den som plyndrer ham?
Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11 Der opstår urettferdige vidner, de spør mig om det jeg ikke vet.
Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12 De gjengjelder mig godt med ondt; min sjel er forlatt.
De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13 Og jeg, jeg klædde mig i sørgeklær, da de var syke; jeg plaget min sjel med faste, og min bønn vendte tilbake til min barm.
Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
14 Jeg gikk omkring, som om det var min venn, min bror; jeg gikk nedbøiet i sørgeklær som en som sørger over sin mor.
Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
15 Men nu da jeg vakler, gleder de sig og flokker sig sammen; skarns-folk flokker sig om mig uten at jeg visste det; de sønderriver og hviler ikke.
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
16 Som skamløse som spotter for et stykke brød, skjærer de tenner imot mig.
Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
17 Herre, hvor lenge vil du se til? Fri min sjel ut fra deres ødeleggelser, mitt eneste fra de unge løver.
Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
18 Jeg vil prise dig i en stor forsamling, love dig blandt meget folk.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
19 La ikke dem glede sig over mig, som uten grunn er mine fiender! La ikke dem som hater mig uten årsak, blinke med øiet!
Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
20 For de taler ikke fred, men optenker svik mot de stille i landet.
Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 Og de lukker sin munn vidt op imot mig, de sier: Ha, ha! Der ser vårt øie!
Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
22 Du ser det, Herre, ti ikke! Herre, vær ikke langt borte fra mig!
Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Våkn op og bli våken for å gi mig rett, min Gud og Herre, for å føre min sak!
Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Døm mig efter din rettferdighet, Herre min Gud, og la dem ikke glede sig over mig!
Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 La dem ikke si i sitt hjerte: Ha! Efter ønske! La dem ikke si: Vi har opslukt ham!
at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
26 La alle dem få skam og bli til skamme som gleder sig ved min ulykke! La dem som ophøier sig over mig, klæs i skam og skjensel!
Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 La dem juble og glede sig som unner mig min rett, og la dem alltid si: Høilovet være Herren, som unner sin tjener at det går ham vel!
Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 Da skal min tunge synge om din rettferdighet, hele dagen om din pris.
Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
