Salmenes 34
1 Av David, da han tedde sig som vanvittig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han gikk bort. Jeg vil love Herren til enhver tid, hans pris skal alltid være i min munn.
Pesem Davidova, ko je bil izpremenil lice svoje pred Abimelekom, in je bil odšel, ker ga je on podil. Blagoslavljal bodem Gospoda vsak čas; vedno bode hvala njegova v ustih mojih.
2 Min sjel skal rose sig av Herren; de saktmodige skal høre det og glede sig.
V Gospodu se bode ponašala duša moja; čuli bodejo krotki ter se veselili;
3 Pris Herrens storhet med mig, og la oss sammen ophøie hans navn!
Poveličujte Gospoda z menoj, in vkup povišujmo ime njegovo.
4 Jeg søkte Herren, og han svarte mig, og han fridde mig fra alt det som forferdet mig.
Iskal sem Gospoda in uslišal me je, in iz vseh strahov mojih me je rešil.
5 De så op til ham og strålte av glede, og deres åsyn rødmet aldri av skam.
Kateri gledajo vanj in pritekajo, obličja njih naj se ne osramoté, govoré naj:
6 Denne elendige ropte, og Herren hørte, og han frelste ham av alle hans trengsler.
Ta ubogi je klical, in Gospod je uslišal; in rešil ga je iz vseh stisek njegovih.
7 Herrens engel leirer sig rundt omkring dem som frykter ham, og han utfrir dem.
Šatorišče stavijo angeli Gospodovi okrog njih, kateri se ga bojé, in otme jih.
8 Smak og se at Herren er god! Salig er den mann som tar sin tilflukt til ham.
Pokusite in vidite, da je dober Gospod; blagor možu, kateri pribega k njemu.
9 Frykt Herren, I hans hellige! For intet fattes dem som frykter ham.
Bojte se Gospoda, svetniki njegovi, ker stradanja ni njim, ki se ga bojé.
10 De unge løver lider nød og hungrer, men dem som søker Herren, fattes ikke noget godt.
Mladi levi beračijo in stradajo; kateri pa iščejo Gospoda, ne pogrešajo nobenega blaga.
11 Kom, barn, hør mig! Jeg vil lære eder Herrens frykt.
Dejte, sinovi, poslušajte me: strah Gospodov vas bodem učil.
12 Hvem er den mann som har lyst til liv, som ønsker sig dager til å se lykke?
Kdo je ón mož, kateri se veseli življenja, ljubi dní, rad uživa dobro?
13 Hold din tunge fra ondt og dine leber fra å tale svik!
Varuj jezik svoj hudega, in ustne tvoje naj ne govoré zvijače.
14 Vik fra ondt og gjør godt, søk fred og jag efter den!
Umikaj se hudemu in delaj dobro; išči mirú in hodi za njim.
15 Herrens øine er vendt til de rettferdige, og hans ører til deres rop.
Oči Gospodove pazijo na pravične, in ušesa njegova na njih vpitje.
16 Herrens åsyn er imot dem som gjør ondt, for å utrydde deres ihukommelse av jorden.
Srdito pa je njim, ki delajo hudo, obličje Gospodovo, da iztrebi sè zemlje njihov spomin.
17 Hine roper, og Herren hører, og av alle deres trengsler utfrir han dem.
Ko kličejo, sliši jih Gospod, in jih iz vseh njih stisek otima.
18 Herren er nær hos dem som har et sønderbrutt hjerte, og han frelser dem som har en sønderknust ånd.
Blizu je Gospod pobitim v srci; in potrte v duhu rešuje.
19 Mange er den rettferdiges ulykker, men Herren utfrir ham av dem alle.
Mnoge so pravičnega nadloge, ali iz njih vseh ga reši Gospod:
20 Han tar vare på alle hans ben, ikke ett av dem blir sønderbrutt.
Vse kosti njegovo ohrani, ena izmed njih se ne zlomi.
21 Ulykke dreper den ugudelige, og de som hater den rettferdige, dømmes skyldige.
Krivične pa zadeva sè smrtjo nadloga, in kateri sovražijo pravičnega, pogubé se.
22 Herren forløser sine tjeneres sjel, og ingen av dem som tar sin tilflukt til ham, dømmes skyldig.
Gospod otima dušo hlapcev svojih, in ne pogubi se nobeden, ki pribega k njemu.
