Salmenes 31

1 Til sangmesteren; en salme av David. Til dig, Herre, tar jeg min tilflukt. La mig aldri i evighet bli til skamme, frels mig ved din rettferdighet!

Vate, oh Gospod, polagam svoje trdno upanje; naj ne bom nikoli osramočen, osvobodi me v svoji pravičnosti.

2 Bøi ditt øre til mig, skynd dig og redd mig, vær mig et klippevern, en borg til å frelse mig!

Nagni k meni svoje uho, naglo me osvobodi. Bodi moja čvrsta skala, za hišo obrambe, da me rešiš.

3 For du er min klippe og min borg, og for ditt navns skyld vil du føre og lede mig.

Kajti ti si moja skala in moja trdnjava, zato me vôdi zaradi svojega imena in me usmerjaj.

4 Du vil føre mig ut av garnet som de lønnlig har lagt for mig; for du er mitt vern.

Potegni me iz mreže, ki so jo na skrivnem položili zame, kajti ti si moja moč.

5 I din hånd overgir jeg min ånd; du forløser mig, Herre, du trofaste Gud.

V tvojo roko izročam svojega duha. Odkupil si me, oh Gospod, Bog resnice.

6 Jeg hater dem som akter på tomme avguder, men jeg, jeg setter min lit til Herren.

Sovražil sem tiste, ki se ozirajo za lažnivimi ničevostmi, toda jaz zaupam v Gospoda.

7 Jeg vil fryde og glede mig over din miskunnhet, at du har sett min elendighet, aktet på min sjels trengsler;

Vesel bom in se radoval v tvojem usmiljenju, kajti preudaril si mojo težavo, v stiskah si spoznal mojo dušo

8 du har ikke overgitt mig i fiendehånd, du har satt mine føtter på et rummelig sted.

in me nisi zaprl v roko mojega sovražnika. Moja stopala si postavil na velik prostor.

9 Vær mig nådig, Herre! for jeg er i trengsel; borttæret av sorg er mitt øie, min sjel og mitt legeme.

Usmili se me, oh Gospod, kajti v stiski sem. Moje oko je použito z žalostjo, da, moja duša in moj trebuh.

10 For mitt liv svinner bort med sorg, og mine år med sukk; min kraft er brutt for min misgjernings skyld, og mine ben er uttæret.

Kajti moje življenje je iztrošeno z žalostjo in moja leta z vzdihovanjem. Moja moč slabi zaradi moje krivičnosti in moje kosti so použite.

11 For alle mine fienders skyld er jeg blitt til stor spott for mine naboer og til en skrekk for mine kjenninger; de som ser mig på gaten, flyr for mig.

Bil sem graja med vsemi svojimi sovražniki, toda še posebej med svojimi bližnjimi in strah svojim znancem. Tisti, ki so me videli zunaj, so pobegnili pred menoj.

12 Jeg er glemt og ute av hjertet som en død, jeg er blitt som et ødelagt kar.

Pozabljen sem, kakor je mrtev človek hitro pozabljen iz uma. Podoben sem razbiti posodi.

13 For jeg hører baktalelse av mange, redsel fra alle kanter, idet de rådslår sammen imot mig; de lurer på å ta mitt liv.

Kajti slišal sem obrekovanje mnogih. Strah je bil na vsaki strani. Medtem ko so se skupaj posvetovali zoper mene, so snovali, da vzamejo moje življenje.

14 Men jeg, jeg setter min lit til dig, Herre! Jeg sier: Du er min Gud.

Toda jaz sem zaupal vate, oh Gospod. Rekel sem: »Ti si moj Bog.«

15 I din hånd er mine tider; redd mig av mine fienders hånd og fra mine forfølgere!

Moji časi so v tvoji roki. Osvobodi me pred roko mojih sovražnikov in pred tistimi, ki me preganjajo.

16 La ditt åsyn lyse over din tjener, frels mig ved din miskunnhet!

Stôri, da tvoj obraz zasije nad tvojim služabnikom. Reši me zaradi svojega usmiljenja.

17 Herre, la mig ikke bli til skamme! for jeg kaller på dig. La de ugudelige bli til skamme, bli tause i dødsriket! (Sheol h7585)

Naj ne bom osramočen, oh Gospod, kajti klical sem k tebi. Naj bodo zlobni osramočeni in naj bodo molče v grobu. (Sheol h7585)

18 La løgnens leber bli målløse, som taler frekt imot den rettferdige med overmot og forakt!

Naj bodo utišane lažnive ustnice, ki ponosno in zaničljivo govorijo boleče stvari zoper pravičnega.

19 Hvor stor din godhet er, som du har gjemt for dem som frykter dig, som du har vist mot dem som tar sin tilflukt til dig, for menneskenes barns øine!

O, kako velika je tvoja dobrota, ki si jo prihranil za tiste, ki se te bojijo, ki si jo izvršil tistim, ki zaupajo vate pred človeškimi sinovi!

20 Du skjuler dem i ditt åsyns skjul for menneskers sammensvergelser, du gjemmer dem i en hytte for tungers kiv.

Pred ponosom ljudi jih boš skril v zatišju svoje prisotnosti. Pred prepirom jezikov jih boš skrivaj varoval v paviljonu.

21 Lovet være Herren! for han har underlig vist sin miskunnhet imot mig i en fast by.

Blagoslovljen bodi Gospod, kajti pokazal mi je svojo čudovito prijaznost v utrjenem mestu.

22 Og jeg, jeg sa i min angst: Jeg er revet bort fra dine øine. Dog hørte du mine inderlige bønners røst, da jeg ropte til dig.

Kajti v svoji naglici sem rekel: »Iztrebljen sem izpred tvojih oči.« Vendar si slišal glas mojih ponižnih prošenj, ko sem klical k tebi.

23 Elsk Herren, alle I hans fromme! Herren vokter de trofaste og gjengjelder rikelig den som farer overmodig frem.

Oh ljubite Gospoda, vsi vi njegovi sveti, kajti Gospod ohranja zveste in obilno nagrajuje tistega, ki ravna ponosno.

24 Vær ved godt mot, og eders hjerte være sterkt, alle I som venter på Herren!

Bodite odločnega poguma in vaša srca bo okrepil vsem vam, ki upate v Gospoda.