Salmenes 25
1 Av David. Til dig, Herre, løfter jeg min sjel.
Dawid dwom. Ao Awurade, mema me kra so kyerɛ wo;
2 Min Gud, til dig har jeg satt min lit; la mig ikke bli til skamme, la ikke mine fiender fryde sig over mig!
wo so, Ao me Onyankopɔn, na mede me ho to. Mma mʼanim ngu ase na mma mʼatamfoɔ nso nni me so nkonim.
3 Ja, ingen av dem som bier på dig, skal bli til skamme; de skal bli til skamme som er troløse uten årsak.
Wɔn a wɔde wɔn ho to wo so no mu biara ani renwu da, mmom, wɔn a wɔyɛ kɔntɔnkye no anim bɛgu ase.
4 Herre, la mig kjenne dine veier, lær mig dine stier!
Kyerɛ me wʼakwan, Ao Awurade, na me nhunu wʼatempɔn.
5 Led mig frem i din trofasthet og lær mig! for du er min frelses Gud, på dig bier jeg hele dagen.
Fa wo nokorɛ no so kyerɛkyerɛ me, ɛfiri sɛ woyɛ Onyankopɔn, me Gyefoɔ, na mʼani da wo so daa nyinaa.
6 Herre, kom din barmhjertighet i hu og din miskunnhets gjerninger! for de er fra evighet.
Kae, Ao Awurade, wo mmɔborɔhunu ne wo dɔ kɛseɛ a ɛwɔ hɔ firi tete no.
7 Kom ikke min ungdoms synder og mine misgjerninger i hu! Kom mig i hu efter din miskunnhet for din godhets skyld, Herre!
Nkae me mmabunu berɛ mu bɔne ne mʼatuateɛ akwan; kae me sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ, Ao Awurade, ɛfiri sɛ wo yɛ.
8 Herren er god og rettvis; derfor lærer han syndere veien.
Awurade yɛ, na ɔtene; enti ɔkyerɛkyerɛ nnebɔneyɛfoɔ nʼakwan.
9 Han leder de saktmodige i det som rett er, og lærer de saktmodige sin vei.
Ɔde ahobrɛasefoɔ fa ɛkwan pa so na ɔkyerɛ wɔn nʼapɛdeɛ.
10 Alle Herrens stier er miskunnhet og trofasthet imot dem som holder hans pakt og hans vidnesbyrd.
Awurade akwan nyinaa yɛ ɔdɔ ne nokorɛdie ma wɔn a wɔdi nʼapam mu ahyɛdeɛ soɔ.
11 For ditt navns skyld, Herre, forlat mig min misgjerning! for den er stor.
Ao Awurade, me bɔne so deɛ, nanso wo din enti, fa kyɛ me.
12 Hvem er den mann som frykter Herren? Ham lærer han den vei han skal velge.
Enti hwan ne onipa a ɔsuro Awurade? Ɔbɛkyerɛ no kwan a wabɔ ama no.
13 Hans sjel skal stadig ha det godt, og hans avkom skal arve landet.
Ɔbɛdi yie wɔ ne nkwa nna mu, na nʼasefoɔ afa asase no sɛ wɔn agyapadeɛ.
14 Herren har fortrolig samfund med dem som frykter ham, og hans pakt skal bli dem kunngjort.
Awurade da nʼatirimsɛm adi kyerɛ wɔn a wɔsuro no; na ɔma wɔhunu nʼapam.
15 Mine øine er alltid vendt til Herren, for han drar mine føtter ut av garnet.
Mʼani da Awurade so daa, ɛfiri sɛ ɔno nko ara na ɔbɛyi me nan afiri afidie mu.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig! for jeg er enslig og elendig.
Dane wʼani hwɛ me, na dom me, ɛfiri sɛ meyɛ ankonam na meyɛ mmɔbɔ.
17 Mitt hjertes angst har de gjort stor; før mig ut av mine trengsler!
Mʼakoma mu dadwene adɔɔso; yi me dadwene firi me so.
18 Se min elendighet og min nød, og forlat mig alle mine synder!
Hwɛ me haw ne mʼahohiahia na yi me bɔne nyinaa firi me so.
19 Se mine fiender, de er mange, og de hater mig med urettferdig hat.
Hwɛ sɛdeɛ mʼatamfoɔ adɔɔso ne ɔtan kɛseɛ a wɔde tan me!
20 Bevar min sjel og redd mig, la mig ikke bli til skamme! for jeg tar min tilflukt til dig.
Bɔ me nkwa ho ban na gye me. Mma mʼanim ngu ase, ɛfiri sɛ me dwanekɔbea ne wo.
21 La uskyld og opriktighet verge mig! for jeg bier på dig.
Ma tenenee ne nokorɛ mmɔ me ho ban, ɛfiri sɛ mʼani da wo so.
22 Forløs, Gud, Israel av alle dets trengsler!
Gye Israel, Ao Onyankopɔn, firi wɔn haw nyinaa mu.
