Salmenes 25
1 Av David. Til dig, Herre, løfter jeg min sjel.
K tebi, oh Gospod, vzdigujem svojo dušo.
2 Min Gud, til dig har jeg satt min lit; la mig ikke bli til skamme, la ikke mine fiender fryde sig over mig!
Oh moj Bog, jaz zaupam vate. Naj ne bom osramočen, naj moji sovražniki ne slavijo zmage nad menoj.
3 Ja, ingen av dem som bier på dig, skal bli til skamme; de skal bli til skamme som er troløse uten årsak.
Da, naj ne bo osramočen nihče, ki čaka nate. Naj bodo osramočeni, ki se pregrešijo brez razloga.
4 Herre, la mig kjenne dine veier, lær mig dine stier!
Pokaži mi svoje poti, oh Gospod, úči me svojih stezá.
5 Led mig frem i din trofasthet og lær mig! for du er min frelses Gud, på dig bier jeg hele dagen.
Vodi me v svoji resnici in me úči, kajti ti si Bog rešitve moje duše, nate čakam ves dan.
6 Herre, kom din barmhjertighet i hu og din miskunnhets gjerninger! for de er fra evighet.
Spomni se, oh Gospod, svojih nežnih usmiljenj in svojih ljubečih skrbnosti, kajti bile so vedno, od davnine.
7 Kom ikke min ungdoms synder og mine misgjerninger i hu! Kom mig i hu efter din miskunnhet for din godhets skyld, Herre!
Ne spominjaj se grehov moje mladosti niti mojih prestopkov. Glede na svoje usmiljenje se me spominjaj zaradi svoje dobrote, oh Gospod.
8 Herren er god og rettvis; derfor lærer han syndere veien.
Dober in pošten je Gospod, zato bo grešnike učil na poti.
9 Han leder de saktmodige i det som rett er, og lærer de saktmodige sin vei.
Krotke bo usmerjal na sodbo in krotke bo učil svojo pot.
10 Alle Herrens stier er miskunnhet og trofasthet imot dem som holder hans pakt og hans vidnesbyrd.
Vse Gospodove steze so usmiljenje in resnica do teh, ki se držijo njegove zaveze in njegovih pričevanj.
11 For ditt navns skyld, Herre, forlat mig min misgjerning! for den er stor.
Zaradi svojega imena, oh Gospod, odpusti mojo krivičnost, kajti ta je velika.
12 Hvem er den mann som frykter Herren? Ham lærer han den vei han skal velge.
Kakšen človek je ta, ki se boji Gospoda? Njega bo on učil na poti, ki jo bo on izbral.
13 Hans sjel skal stadig ha det godt, og hans avkom skal arve landet.
Njegova duša bo prebivala sproščeno in njegovo seme bo podedovalo zemljo.
14 Herren har fortrolig samfund med dem som frykter ham, og hans pakt skal bli dem kunngjort.
Gospodova skrivnost je s tistimi, ki se ga bojijo in pokazal jim bo svojo zavezo.
15 Mine øine er alltid vendt til Herren, for han drar mine føtter ut av garnet.
Moje oči so vedno v smeri Gospoda, kajti moja stopala bo on potegnil iz mreže.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig! for jeg er enslig og elendig.
Obrni se k meni in se me usmili, kajti zapuščen sem in prizadet.
17 Mitt hjertes angst har de gjort stor; før mig ut av mine trengsler!
Težave mojega srca so se povečale. O, osvobodi me iz moje stiske.
18 Se min elendighet og min nød, og forlat mig alle mine synder!
Poglej na mojo žalost in mojo bolečino in odpusti vse moje grehe.
19 Se mine fiender, de er mange, og de hater mig med urettferdig hat.
Preudari moje sovražnike, kajti mnogo jih je in sovražijo me s krutim sovraštvom.
20 Bevar min sjel og redd mig, la mig ikke bli til skamme! for jeg tar min tilflukt til dig.
Oh varuj mojo dušo in me osvobodi. Naj ne bom osramočen, kajti svoje zaupanje polagam vate.
21 La uskyld og opriktighet verge mig! for jeg bier på dig.
Naj me ohranjata neokrnjenost in poštenost, kajti jaz čakam nate.
22 Forløs, Gud, Israel av alle dets trengsler!
Odkupi Izraela, oh Bog, iz vseh njegovih težav.
