Salmenes 22
1 Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David. Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.
Moj Bog, moj Bog, zakaj si me zapustil? Zakaj si tako daleč proč od pomoči meni in od besed mojega vpitja?
2 Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.
Oh moj Bog, jokam podnevi, toda ti me ne uslišiš in v nočnem času in nisem tiho.
3 Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.
Toda ti si svet, oh ti, ki naseljuješ Izraelove hvalnice.
4 Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.
Naši očetje so zaupali vate. Zaupali so in si jih osvobodil.
5 Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.
Klicali so k tebi in so bili osvobojeni. Zaupali so vate in niso bili zbegani.
6 Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.
Toda jaz sem [škrlatni] črv in ne mož; graja ljudem in preziran od ljudstva.
7 Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:
Vsi, ki me vidijo, se mi smejijo do norčevanja. Namrdnejo ustnico [in] zmajujejo z glavo, rekoč:
8 Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.
»Zaupal je v Gospoda, da ga bo osvobodil. Naj ga reši, glede na to, da se je razveseljeval v njem.«
9 Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.
Toda ti si ta, ki me je potegnil iz maternice. Oblikoval si mi zaupanje, ko sem bil na prsih svoje matere.
10 På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.
Iz maternice sem bil vržen nate. Ti si moj Bog od trebuha moje matere.
11 Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.
Ne bodi daleč od mene, kajti stiska je blizu, kajti nikogar ni, da pomaga.
12 Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.
Obdalo me je mnogo bikov. Močni bašánski biki so me obdali naokoli.
13 De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.
S svojimi gobci so zevali vame, kakor ropa željan in rjoveč lev.
14 Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.
Izlit sem kakor voda in vse moje kosti so izpahnjene. Moje srce je podobno vosku, stopljeno je v sredi moje notranjosti.
15 Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.
Moja moč je izsušena kakor črepinja in moj jezik se lepi k mojim čeljustim in ti si me privedel v smrtni prah.
16 For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.
Kajti psi so me obdali. Zajel me je zbor zlobnih. Prebodli so moje roke in moja stopala.
17 Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.
Vse svoje kosti lahko razločim. Oni pa gledajo in strmijo vame.
18 De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.
Moje obleke si razdeljujejo med seboj in za mojo suknjo so metali žrebe.
19 Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!
Toda ti, oh Gospod, ne bodi daleč od mene. Oh moja moč, hiti, da mi pomagaš.
20 Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!
Osvobodi mojo dušo pred mečem, mojo ljubljeno pred močjo psa.
21 Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!
Reši me pred levjimi usti, kajti uslišal si me pred rogovi samorogov.
22 Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.
Tvoje ime bom oznanjal svojim bratom. Na sredi skupnosti te bom hvalil.
23 I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!
Vi, ki se bojite Gospoda, hvalite ga, vsi vi, seme Jakobovo, proslavite ga, in bojte se ga, vsi vi, seme Izraelovo.
24 For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.
Kajti ni zaničeval niti preziral stiske stiskanih niti svojega obraza ni skrival pred njim; toda ko je klical k njemu, je slišal.
25 Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.
Moja hvala v veliki skupnosti bo o tebi. Svoje zaobljube bom izpolnil pred tistimi, ki se ga bojijo.
26 De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!
Krotki bodo jedli in bodo nasičeni. Hvalili bodo Gospoda [tisti], ki ga iščejo. Vaše srce bo živelo na veke.
27 Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.
Vsi konci zemlje se bodo spomnili in obrnili h Gospodu in vsa sorodstva narodov bodo oboževala pred teboj.
28 For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.
Kajti kraljestvo je Gospodovo in on je voditelj med narodi.
29 Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.
Vsi tisti, ki so na zemlji obilni, bodo jedli in oboževali. Vsi tisti, ki gredo dol v prah, se bodo poklonili pred njim, svoje lastne duše pa nihče ne more ohraniti žive.
30 Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.
Seme mu bo služilo; to bo šteto h Gospodu za rod.
31 De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.
Prišli bodo in oznanjali bodo njegovo pravičnost ljudem, ki bodo rojeni, da je on to storil.
