Salmenes 22
1 Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David. Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.
A I Kot, ai Kot da me komui likidmalie kin ia la? I likelikwir, a sauas pa i me doo.
2 Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.
Ai Kot, nin ran i kin likwir, a kom sota kin sapeng, o ni pong i pil sota kin nenenla.
3 Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.
Ari so, komui ta me saraui, komui me kotikot pan kaul en kaping en Israel.
4 Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.
Sam at akan liki komui, o ni ar liki, kom kotin sauasa irail er.
5 Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.
Irail likwir ong komui, rap dorelar, re liki komui, rap sota namenokala.
6 Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.
A ngai dueta kamatol amen, a kaidin ol amen, me aramas akan kin lalaue o mamaleki.
7 Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:
Karos me kilang ia, kin lalaue, ia, sara pasang au arail o tuetuäl mong arail:
8 Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.
A kin liki Ieowa, i en dorela i, o kamaioda i, pwe a kin kupura i.
9 Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.
Pwe komui kotin kaipwi ia sang nan kaped en in ai; komui ta, me i liki sang ni ansaun ai mi ni maramaran in ai.
10 På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.
Sang nan kaped en in ai i lokidokilang komui; komui ta ai Kot sang ni ansaun ai mi pon kopan in ai.
11 Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.
Kom der kotin doo sang ia, pwe ansaun kalokolok korendor, ap solar sauas pa i.
12 Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.
Kau ol kalaimun kan kapil ia penaer, o kau ol en Pasan kele ia pena.
13 De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.
Irail sara dong ia dueta laien weriwer o laualo amen.
14 Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.
Ngai wudokilar dueta pil, ai kokon akan karos muei pasanger, o mongiong i pei pasanger nan kaped i dueta wi.
15 Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.
Ai kelail ngalangal lar dueta diper en dal eu, o lo i pasadang pan ngatangat ai, o komui kin wia kin ia me melar amen.
16 For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.
Pwe kidi kan kapil ia pena, o pwin aramas sued eu kele ia pena, irail kapore pasang pa i o nä i kat.
17 Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.
I kak wadok kokon ai kan karos; a irail kin kilekilang ap peren kida.
18 De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.
Re kin nek pasang ai likau kan nan pung arail, o re doropweki ai likau pup.
19 Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!
A komui Maing ender doo sang ia! Ai kel madangdo o sauasa ia!
20 Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!
Dorela maur i sang kodlas, pwe me ta ieu, o sang nan kel en kidi!
21 Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!
Sauasa ia sang nan au en laien, o dore ia la sang ose en man laualo!
22 Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.
I pan padaki ong ri ai kan duen mar omui, o i pan kapinga komui nan momodisou.
23 I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!
Kapinga Ieowa komail me masak i, o kadaudok en Iakop en kalinganada i, o wan Israel karos masak i.
24 For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.
Pwe a sota kotin mamaleki de suedeki me luet akan; o a sota kotin karirila silang i sang irail; o ni a likwir ong i, a kotin erekier.
25 Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.
I pan kapinga komui nan momodisou kalaimun; i pan kapwaiada ai inau mon ir me lan i.
26 De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!
Me luet akan en manga o medila, o me idok Ieowa, pan kapinga i; ngen omail pan memaureta kokolata.
27 Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.
Ni imwin sap karos re pan tamanda Ieowa, ap wuki ong i, o di en men liki karos pan kaudoki ong i.
28 For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.
Pwe wein Ieowa, o a kotin kaunda men liki kan.
29 Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.
Me wi kan karos nin sappa pan mangamanga o kelepuki; karos, me pan wiala pwel o sota kak kolekol maur ar, pan pongi i.
30 Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.
Kadaudok eu mia, me pan papa i, re pan padaki ong seri o seri en seri kan duen Ieowa.
31 De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.
Re pan pwarado o padaki ong aramas akan, me pan ipwidi mur duen a pung, o duen me a kotin wiadar.
