Salmenes 2

1 Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

Adɛn nti na amanaman no hyehyɛ bɔne ho na nnipa no bɔ pɔw hunu yi?

2 Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

Asase so ahemfo sɔre gyina na sodifo ka wɔn ho bɔ mu tia Awurade ne Nea Wɔasra no no.

3 La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

Wɔka se, “Momma yemmubu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn na yɛntow wɔn mpokyerɛ ngu.”

4 Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

Nea ɔte agua so wɔ ɔsoro no serew; Awurade di wɔn ho fɛw.

5 Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

Afei ɔka wɔn anim wɔ nʼabufuw mu, hunahuna wɔn wɔ nʼabufuwhyew mu, ka se,

6 Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

“Masi me Hene wɔ Sion, me bepɔw kronkron no so.”

7 Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

Mɛpae mu aka Awurade ahyɛde: Ɔka kyerɛɛ me se, “Woyɛ me Ba; nnɛ mayɛ wʼAgya.

8 Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

Bisa me, na mede amanaman nyinaa bɛyɛ wʼagyapade, asase ano nyinaa bɛyɛ wo de.

9 Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

Wode dade ahempema bedi wɔn so; na woabobɔ wɔn sɛ ɔnwemfo ahina.”

10 Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

Enti mo ahemfo, munsua nyansa; monkae kɔkɔbɔ yi, mo asase sodifo.

11 Tjen Herren med frykt og juble med beven!

Momfa osuro nsom Awurade na monsɛpɛw mo ho ahopopo mu.

12 Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.

Mumfew Ɔba no ano, na ne bo amfuw na mo akwan de mo bɛkɔ ɔsɛe mu, efisɛ nʼabufuwhyew tumi sɔre mpofirim. Nhyira ne wɔn a woguan toa no nyinaa.