Salmenes 2

1 Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

Zakaj hrumé narodi in ljudstva si izmišljajo prazno?

2 Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

Zemlje kralji vstajajo in prvaki se posvetujejo skupaj zoper Gospoda in zoper maziljenca njegovega:

3 La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

Raztrgajmo njih vezí in sè sebe vrzimo njih debele vrvi!

4 Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

Sedeči v nebesih se smeje; zasmehuje jih Gospod.

5 Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

Tedaj jih ogovorí v jezi svoji, in v srdu svojem jih prestraši:

6 Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

Saj sem jaz pomazilil kralja svojega ter postavil čez Sijon, gôro svetosti svoje.

7 Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

Oznanim naj sklep: Gospod mi je rekel: Sin si moj, jaz sem te danes rodil.

8 Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

Prosi me, in narode ti dam v posest in kraje zemlje v pravico posesti tvoje.

9 Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

Zdrobiš jih s šibo železno; kakor prsteno posodo jih razsuješ.

10 Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

Zdaj torej, kralji, poslušajte; poduk sprejmite, o zemlje sodniki!

11 Tjen Herren med frykt og juble med beven!

V svetem strahu služite Gospodu, in radujte se v trepetu!

12 Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.

Poljubite Sina, da se ne razsrdi in ne poginete na potu, ako se le kolikaj razvname jeza njegova; blagor vsem, kateri pribegajo do njega.