Salmenes 2

1 Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

Namoonni maaliif akkanumaan malatu? Saboonnis maaliif waan akkanumaan mariʼatu?

2 Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

Mootonni lafaa kaʼanii, bulchitoonnis Waaqayyoo fi Masiihii isaatiin mormuuf walitti qabaman;

3 La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

isaanis, “Kottaa foncaa isaanii of irraa kukkunnaa; hidhaa isaaniis of irraa hiiknee gannaa” jedhu.

4 Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

Inni samii keessa, teessoo irra taaʼee jiru ni kolfa; Gooftaanis isaanitti qoosa.

5 Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

Innis aarii isaatiin isaan ifata; dheekkamsa isaatiinis isaan naasisa;

6 Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

innis, “Ani tulluu koo qulqulluu irra, Xiyoon irra, mootii koo teessifadheera” jedha.

7 Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

Ani seera Waaqayyoo nan labsa: innis akkana anaan jedhe; “Ati ilma koo ti; ani harʼa si dhalcheera.

8 Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

Na kadhadhu; ani saboota dhaala kee, handaara lafaas qabeenya kee godhee siifan kenna.

9 Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

Ati ulee sibiilaatiin isaan cabsita; akka qodaa supheettis isaan hurreessita.”

10 Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

Kanaafuu yaa mootota, qalbeeffadhaa; bulchitoonni lafaas of eeggadhaa.

11 Tjen Herren med frykt og juble med beven!

Sodaadhaan Waaqayyoon tajaajilaa; hollachaas gammadaa.

12 Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.

Akka inni hin aarreef, isinis akka karaa irratti hin badneef ilma isaa dhungadhaa; dheekkamsi isaa dafee bobaʼaatii. Warri isatti kooluu galan hundi eebbifamoo dha.