Salmenes 2

1 Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

2 Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

3 La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

„Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

4 Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

5 Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

6 Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

„Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

7 Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

8 Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

9 Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

10 Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

11 Tjen Herren med frykt og juble med beven!

Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

12 Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.

Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!