Salmenes 18
1 Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd. Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!
Ljubil te bom, oh Gospod, moja moč.
2 Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.
Gospod je moja skala, moja trdnjava in moj osvoboditelj, moj Bog, moja moč, v katero bom zaupal, moj ščit in rog rešitve moje duše in moj visoki stolp.
3 Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
4 Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.
Obdale so me bridkosti smrti in poplave brezbožnih ljudi so me prestrašile.
Obkrožile so me bridkosti pekla. Zanke smrti so me ovirale. (Sheol h7585)
6 I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.
V svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega templja je slišal moj glas in moj jok je prišel predenj, celó v njegova ušesa.
7 Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.
Potem se je zemlja stresla in zatrepetala, tudi temelji gora so se premaknili in bili streseni, ker je bil ogorčen.
8 Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
Iz njegovih nosnic je izšel dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Ogorki so bili prižgani z njim.
9 Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
Uklonil je tudi nebo in prišel dol. Tema je bila pod njegovimi stopali.
10 Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.
Jezdil je na kerubu in letel. Da, letel je na perutih vetra.
11 Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.
Temo je naredil [za] svoj skriti kraj, njegov paviljon okoli njega so bile temne vode in gosti oblaki neba.
12 Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.
Ob sijaju, ki je bil pred njim, so šli mimo njegovi gosti oblaki, zrna toče in ognjeno oglje.
13 Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.
Gospod je tudi zagrmel v nebesih in Najvišji je dal svoj glas, zrna toče in ognjeno oglje.
14 Og han utsendte sine piler og spredte dem omkring - lyn i mengde og forvirret dem.
Da, poslal je svoje puščice in jih razkropil in izstrelil bliske ter jih porazil.
15 Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.
Potem so bila vidna rečna korita in temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob tvojem oštevanju, oh Gospod, ob pišu diha iz tvojih nosnic.
16 Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
Poslal je od zgoraj, me vzel, me potegnil iz mnogih voda.
17 Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
Osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred temi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
18 De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
Ovirali so me na dan moje katastrofe. Toda Gospod je bil moja opora.
19 Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
Privedel me je tudi na velik kraj, osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
20 Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok mi je poplačal.
21 For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.
Kajti obdržal sem Gospodove poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
22 For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.
Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj in njegovih zakonov nisem odvrnil od sebe.
23 Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
Pred njim sem bil tudi pošten in se varoval pred svojo krivičnostjo.
24 Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.
Zaradi tega mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok v svojem pogledu.
25 Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,
Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega, s poštenim človekom se boš pokazal poštenega,
26 mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
s čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal kljubovalnega.
27 For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.
Kajti rešil boš stiskano ljudstvo, toda ponižal boš vzvišene poglede.
28 For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.
Kajti prižgal boš mojo svečo. Gospod, moj Bog, bo razsvetlil mojo temo.
29 For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.
Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo in s svojim Bogom sem preskočil zid.
30 Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
Glede Boga, njegova pot je popolna. Gospodova beseda je preizkušena; on je ščit vsem, ki zaupajo vanj.
31 For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?
Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? Ali kdo je skala, razen našega Boga?
32 Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,
Bog je ta, ki me opasuje z močjo in moje poti dela popolne.
33 som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,
Moja stopala dela podobna stopalom košute in me postavlja na moja visoka mesta.
34 som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
Úči moje roke za vojno, tako da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
35 Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.
Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja desnica me podpira in tvoja blagost me je naredila velikega.
36 Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
Pod menoj si razširil moje korake, da moja stopala niso zdrsnila.
37 Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
Zasledoval sem svoje sovražnike in jih dohitevam. Niti se nisem ponovno obrnil, dokler niso bili uničeni.
38 Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.
Ranil sem jih, da niso mogli vstati. Padli so pod moja stopala.
39 Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
Kajti opasal si me z močjo za boj. Podjarmil si mi tiste, ki vstajajo zoper mene.
40 Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.
Prav tako si mi dal vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim te, ki me sovražijo.
41 De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.
Vpili so, toda nikogar ni bilo, da jih reši, celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
42 Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.
Potem sem jih mlatil, majhne kakor prah pred vetrom. Spodil sem jih kakor nesnago na ulicah.
43 Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.
Osvobodil si me pred človeškimi prepiri in me naredil za poglavarja poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
44 Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.
Takoj, ko bodo zaslišali o meni, me bodo ubogali. Tujci se mi bodo podredili.
45 Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih ograjenih prostorov.
46 Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,
Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in vzvišen naj bo Bog rešitve moje duše.
47 den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
To je Bog, ki me maščuje in ljudstva podjarmlja pod menoj.
48 som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
Osvobaja me pred mojimi sovražniki. Da, dviguješ me nad tiste, ki se dvigujejo zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
49 Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.
Zatorej se ti bom zahvaljeval med pogani, oh Gospod in prepeval hvalnice tvojemu imenu.
50 Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
Svojemu kralju on daje veliko osvoboditev in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.
