< Salmenes 16 >
1 En gyllen sang av David. Bevar mig, Gud! for jeg tar min tilflukt til dig.
Ein Gedicht von David. / Behüte mich, Gott, denn ich fliehe zu dir!
2 Jeg sier til Herren: Du er min Herre; jeg har intet gode utenfor dig -
Ich spreche zu Jahwe: "Mein Herr bist du, / Du bist mein höchstes Gut."
3 idet jeg holder mig til de hellige som er i landet, og de herlige i hvem jeg har all min lyst.
Und zu den Heiligen, die im Lande sind, (sag ich): / "Das sind die Herrlichen, an ihnen hab ich meine Lust."
4 Mange sorger skal de ha som kjøper sig andre; jeg vil ikke utgyde deres drikkoffere av blod og ikke ta deres navn på mine leber.
Viel Qualen warten derer, die andern Göttern dienen. / Nicht will ich ihre Blut-Trankopfer spenden / Noch ihre Namen auf meine Lippen nehmen.
5 Herren er min tilfalne del og mitt beger; du gjør min lodd herlig.
Jahwe ist mein Erbteil und mein Becher, / Du bewahrst mein Los.
6 En lodd er tilfalt mig som er liflig, og en arv som behager mig.
Ich empfing mein Teil in lieblichem Lande, / Ein solches Erbe gefällt mir wohl.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig råd; også om nettene minner mine nyrer mig om det.
Ich preise Jahwe, der mich beraten, / Auch des Nachts mahnt mich dazu mein Gewissen.
8 Jeg setter alltid Herren for mig; for han er ved min høire hånd, jeg skal ikke rokkes.
Ich halte mir Jahwe beständig vor Augen. / Ist er mir zur Rechten, so wanke ich nicht.
9 Derfor gleder mitt hjerte sig, og min ære fryder sig; også mitt kjød skal bo i trygghet.
Drum freut sich mein Herz und frohlockt meine Seele, / Auch mein Leib ist sicher geborgen.
10 For du skal ikke overlate min sjel til dødsriket, du skal ikke la din hellige se forråtnelse. (Sheol )
Denn du gibst meine Seele dem Tode nicht preis. / Du läßt deinen Frommen das Grab nicht schaun. (Sheol )
11 Du skal kunngjøre mig livets vei; gledes fylde er for ditt åsyn, livsalighet ved din høire hånd evindelig.
Du wirst mir zeigen den Lebenspfad: / Vor deinem Antlitz ist Fülle an Freuden, / In deiner rechten sind ewige Wonnen.