< Salmenes 16 >
1 En gyllen sang av David. Bevar mig, Gud! for jeg tar min tilflukt til dig.
Miktam. Davidov. Čuvaj me, Bože, jer se tebi utječem.
2 Jeg sier til Herren: Du er min Herre; jeg har intet gode utenfor dig -
Jahvi rekoh: “Ti si moj gospodar, nema mi blaženstva bez tebe!”
3 idet jeg holder mig til de hellige som er i landet, og de herlige i hvem jeg har all min lyst.
Za svetima što su u zemlji sav plamtim od čežnje!
4 Mange sorger skal de ha som kjøper sig andre; jeg vil ikke utgyde deres drikkoffere av blod og ikke ta deres navn på mine leber.
Gomilaju patnje moje koji slijede bogove tuđe. Ja im ljevanica nalijevat' neću, ime im spominjat' neću usnama.
5 Herren er min tilfalne del og mitt beger; du gjør min lodd herlig.
Jahve mi je baština i kalež: Ti u ruci držiš moju sudbinu.
6 En lodd er tilfalt mig som er liflig, og en arv som behager mig.
Na divnu zemlju padoše mi konopi, vrlo mi je mila moja baština.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig råd; også om nettene minner mine nyrer mig om det.
Blagoslivljam Jahvu koji me svjetuje te me i noću srce opominje.
8 Jeg setter alltid Herren for mig; for han er ved min høire hånd, jeg skal ikke rokkes.
Jahve mi je svagda pred očima; jer mi je zdesna, neću posrnuti.
9 Derfor gleder mitt hjerte sig, og min ære fryder sig; også mitt kjød skal bo i trygghet.
Stog' mi se raduje srce i kliče duša, i tijelo mi spokojno počiva.
10 For du skal ikke overlate min sjel til dødsriket, du skal ikke la din hellige se forråtnelse. (Sheol )
Jer mi nećeš ostavit' dušu u Podzemlju ni dati da pravednik tvoj truleži ugleda. (Sheol )
11 Du skal kunngjøre mig livets vei; gledes fylde er for ditt åsyn, livsalighet ved din høire hånd evindelig.
Pokazat ćeš mi stazu u život, puninu radosti pred licem svojim, sebi zdesna blaženstvo vječno.