Salmenes 147
1 Lov Herren! For det er godt å lovsynge vår Gud, det er liflig, lovsang sømmer sig.
Rabbiga ammaana. Waayo, way wanaagsan tahay in Ilaaheenna ammaan loogu gabyo, Waayo, taasu way wacan tahay, oo ammaantuna way habboon tahay.
2 Herren bygger Jerusalem, de bortdrevne av Israel samler han.
Rabbigu Yeruusaalem buu dhisaa, Oo wuxuu isu soo wada ururiyaa kuwa la naco oo reer binu Israa'iil ah.
3 Han helbreder dem som har et sønderknust hjerte, og forbinder deres smertefulle sår.
Isagaa bogsiiya kuwa qalbi jabay, Oo nabrahoodana wuu duubaa.
4 Han fastsetter stjernenes tall, han gir dem alle navn.
Wuxuu sheegaa xiddigaha tiradooda, Oo kulligoodna magacyo buu u bixiyaa.
5 Vår Herre er stor og rik på kraft; på hans forstand er det intet mål.
Sayidkeennu waa weyn yahay, wuuna xoog badan yahay, Waxgarashadiisuna waa mid aan la koobi karayn.
6 Herren holder de saktmodige oppe, bøier de ugudelige ned til jorden.
Rabbigu wuu tiiriyaa kuwa camalka qabow, Oo kuwa sharka lehna dhulkuu ku soo tuuraa.
7 Svar Herren med takksigelse, lovsyng vår Gud til citar,
Rabbiga mahadnaqid ugu gabya, Oo kataaradda ammaan ugu gabya Ilaaheenna,
8 ham som dekker himmelen med skyer, som lager regn for jorden, som lar gress spire frem på fjellene!
Kaasoo samada daruuro ku qariya, Oo dhulka roob u diyaarsha, Buurahana doog ka soo bixiya.
9 Han gir feet dets føde, ravneungene som roper.
Wuxuu quud siiyaa xayawaanka, Iyo tukayaasha yaryar markay qayliyaanba.
10 Han har ikke lyst til hestens styrke, han har ikke behag i mannens ben.
Isagu kuma farxo xoogga faraska, Oo kuma reyreeyo lugaha dadka.
11 Herren har behag i dem som frykter ham, som venter på hans miskunnhet.
Rabbigu wuxuu ku reyreeyaa kuwa isaga ka cabsada, Iyo kuwa naxariistiisa rajada ka qaba.
12 Pris Herren, Jerusalem, lov din Gud, Sion!
Yeruusaalemay, Rabbiga ammaan, Siyoonay, Ilaahaaga ammaan.
13 For han har gjort dine portstenger faste, han har velsignet dine barn i dig.
Waayo, wuxuu xoogeeyey qataarrada irdahaaga, Carruurtaadana wuu kugu dhex barakeeyey.
14 Han er den som gir dine grenser fred, metter dig med den beste hvete.
Soohdimahaaga nabad buu ka dhigaa, Oo wuxuu kaa dhergiyaa sarreenka ugu wanaagsan.
15 Han er den som sender sin tale til jorden; såre hastig løper hans ord.
Amarkiisa wuxuu u soo diraa dhulka, Eraygiisuna aad buu u dheereeyaa.
16 Han er den som gir sne som ull, strør ut rim som aske.
Baraf cad wuxuu u soo daadshaa sida dhogor oo kale, Sayax barafoobayna wuxuu u kala firdhiyaa sida dambas oo kale.
17 Han kaster sin is ut som småstykker; hvem kan stå for hans kulde?
Barafkiisa wuxuu u soo ridaa sida jajab oo kale, Bal yaa qabowgiisa hor istaagi kara?
18 Han sender sitt ord og smelter dem; han lar sin vind blåse, da rinner vannene.
Wuxuu soo diraa eraygiisa, oo wuu dhalaaliyaa iyaga, Dabayshiisana wuxuu ka dhigaa inay dhacdo, biyuhuna way qulqulaan.
19 Han kunngjorde Jakob sitt ord, Israel sine bud og sine lover;
Eraygiisa wuxuu tusaa reer Yacquub, Qaynuunnadiisa iyo xukummadiisana reer binu Israa'iil.
20 så har han ikke gjort mot noget hedningefolk, og lover kjenner de ikke. Halleluja!
Quruunna sidaas oo kale uma uu samayn. Xukummadiisiina ma ay garanaynin, Rabbiga ammaana.
