Salmenes 147
1 Lov Herren! For det er godt å lovsynge vår Gud, det er liflig, lovsang sømmer sig.
Hvalite Gospoda; ker dobro je prepevati Bogu našemu; ker prijetno, spodobno je hvaljenje.
2 Herren bygger Jerusalem, de bortdrevne av Israel samler han.
Zidar Jeruzalema Gospod, Izraelce zbira razkropljene.
3 Han helbreder dem som har et sønderknust hjerte, og forbinder deres smertefulle sår.
On ozdravlja potrte v srci in obvezuje v njih bolečinah.
4 Han fastsetter stjernenes tall, han gir dem alle navn.
Prešteva zvezd število, kliče jih, kolikor jih je, po imenih.
5 Vår Herre er stor og rik på kraft; på hans forstand er det intet mål.
Velik je Gospod, Bog naš, in mnoga moč njegova, razumnost njegova brezmerna.
6 Herren holder de saktmodige oppe, bøier de ugudelige ned til jorden.
Krotke podpira Gospod, hudobne potiska noter do tal.
7 Svar Herren med takksigelse, lovsyng vår Gud til citar,
Pojte hvalne pesmi Gospodu, na strune prepevajte našemu Bogu.
8 ham som dekker himmelen med skyer, som lager regn for jorden, som lar gress spire frem på fjellene!
On zagrinja z gostimi oblaki nebesa; dež napravlja zemlji, daje, da seno rodevajo gore.
9 Han gir feet dets føde, ravneungene som roper.
Živež svoj daje živini, mladim krokarjem, ki čivkajo.
10 Han har ikke lyst til hestens styrke, han har ikke behag i mannens ben.
Moči konjeve se ne veseli, stegna odličnega moža mu niso po volji;
11 Herren har behag i dem som frykter ham, som venter på hans miskunnhet.
Po volji so Gospodu boječi se njega, kateri imajo nado v milosti njegovi.
12 Pris Herren, Jerusalem, lov din Gud, Sion!
S hvalo slávi Jeruzalem Gospoda, hvali Boga svojega, o Sijon.
13 For han har gjort dine portstenger faste, han har velsignet dine barn i dig.
Ker zapahe tvojih vrát utrjuje, sinove tvoje blagoslavlja sredi tebe.
14 Han er den som gir dine grenser fred, metter dig med den beste hvete.
Mir daje pokrajinam tvojim, z mozgom pšenice te siti.
15 Han er den som sender sin tale til jorden; såre hastig løper hans ord.
Ko pošlje govor svoj na zemljo, urno izteče beseda njegova.
16 Han er den som gir sne som ull, strør ut rim som aske.
Sneg daje kakor volno, slano razsiplje kakor pepél.
17 Han kaster sin is ut som småstykker; hvem kan stå for hans kulde?
Led svoj meče dol, kakor koščke; pred mrazom njegovim kdo prebije?
18 Han sender sitt ord og smelter dem; han lar sin vind blåse, da rinner vannene.
Besedo svojo pošlje in jih raztaja; kakor hitro pihne veter svoj, iztekó vodé.
19 Han kunngjorde Jakob sitt ord, Israel sine bud og sine lover;
Besede svoje naznanja Jakobu; postave svoje in pravice svoje Izraelu.
20 så har han ikke gjort mot noget hedningefolk, og lover kjenner de ikke. Halleluja!
Ni storil tako nobenemu narodu; zatorej ne poznajo tistih pravic. Aleluja.
