Salmenes 147
1 Lov Herren! For det er godt å lovsynge vår Gud, det er liflig, lovsang sømmer sig.
Mikafu Yehowa. Aleke mehenyoe be woadzi kafukafuha na míaƒe Mawu la o! Aleke wòhevivina, eye wòdze be woakafui!
2 Herren bygger Jerusalem, de bortdrevne av Israel samler han.
Yehowa gbugbɔ tso Yerusalem du la, eye wòkplɔ Israel ƒe aboyomewo gbɔe.
3 Han helbreder dem som har et sønderknust hjerte, og forbinder deres smertefulle sår.
Eda gbe le ame siwo ƒe dzi gbã la ŋu, eye wòbla woƒe abiwo na wo.
4 Han fastsetter stjernenes tall, han gir dem alle navn.
Eyae ɖo xexlẽme na ɣletiviwo, eye wòyɔa ɖe sia ɖe ƒe ŋkɔ.
5 Vår Herre er stor og rik på kraft; på hans forstand er det intet mål.
Gãe nye míaƒe Aƒetɔ la, eye eƒe ŋusẽ tri akɔ ŋutɔ, seɖoƒe meli na eƒe gɔmesese o.
6 Herren holder de saktmodige oppe, bøier de ugudelige ned til jorden.
Yehowa kpɔa ame siwo bɔbɔa wo ɖokui la dzi, ke etsɔ ame vɔ̃ɖi ya xlã ɖe anyigba.
7 Svar Herren med takksigelse, lovsyng vår Gud til citar,
Midzi ha na Yehowa kple akpedada, eye miƒo ha na míaƒe Mawu la kple kasaŋku.
8 ham som dekker himmelen med skyer, som lager regn for jorden, som lar gress spire frem på fjellene!
Etsɔa lilikpo xea yamee, eye wònana tsi dzana ɖe anyigba la dzi hewɔnɛ be gbe miena ɖe togbɛwo dzi.
9 Han gir feet dets føde, ravneungene som roper.
Enaa nuɖuɖu nyiwo kple akpaviã siwo le xɔxlɔ̃m nɛ.
10 Han har ikke lyst til hestens styrke, han har ikke behag i mannens ben.
Eƒe dzidzɔ mele sɔ ƒe ŋusẽ me loo, alo amegbetɔ ƒe afɔ me o;
11 Herren har behag i dem som frykter ham, som venter på hans miskunnhet.
ke boŋ Yehowa ƒe dzidzɔkpɔkpɔ le ame siwo vɔ̃nɛ la me, ame siwo tsɔa woƒe mɔkpɔkpɔ dana ɖe eƒe lɔlɔ̃ si meʋãna o la dzi.
12 Pris Herren, Jerusalem, lov din Gud, Sion!
O! Yerusalem, do Yehowa ɖe dzi, O! Zion, kafu wò Mawu la,
13 For han har gjort dine portstenger faste, han har velsignet dine barn i dig.
elabena eyae glã wò agbowo ƒe gametiwo, eye wòyra ame siwo le mewò.
14 Han er den som gir dine grenser fred, metter dig med den beste hvete.
Ena ŋutifafa le wò liƒowo dzi, eye wòtsɔ mɔlu nyuitɔ ɖi ƒo na wòe.
15 Han er den som sender sin tale til jorden; såre hastig løper hans ord.
Eɖo eƒe sedede ɖe anyigba la dzi, eye eƒe nya kaka kple du ɖo teƒewo.
16 Han er den som gir sne som ull, strør ut rim som aske.
Ekaka tsikpe abe ɖetifu ene, eye wòkaka afu abe dzofi ene.
17 Han kaster sin is ut som småstykker; hvem kan stå for hans kulde?
Eɖo kpetsi ɖe anyigba abe kpekui ene. Ame ka ate ŋu anɔ te ɖe wò ya fafɛ la nu?
18 Han sender sitt ord og smelter dem; han lar sin vind blåse, da rinner vannene.
Edɔ eƒe nya ɖa, eye wòlolo wo. Ede ŋusẽ eƒe yawo me, eye tsiwo de asi sisi me.
19 Han kunngjorde Jakob sitt ord, Israel sine bud og sine lover;
Eɖe eƒe nya fia Yakob eye wòɖe eƒe sewo kple sededewo fia Israel.
20 så har han ikke gjort mot noget hedningefolk, og lover kjenner de ikke. Halleluja!
Mewɔ esia na dukɔ bubu aɖeke o, eye womenya eƒe sewo o. Mikafu Yehowa.
