Salmenes 147
1 Lov Herren! For det er godt å lovsynge vår Gud, det er liflig, lovsang sømmer sig.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Herren bygger Jerusalem, de bortdrevne av Israel samler han.
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 Han helbreder dem som har et sønderknust hjerte, og forbinder deres smertefulle sår.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 Han fastsetter stjernenes tall, han gir dem alle navn.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Vår Herre er stor og rik på kraft; på hans forstand er det intet mål.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 Herren holder de saktmodige oppe, bøier de ugudelige ned til jorden.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Svar Herren med takksigelse, lovsyng vår Gud til citar,
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 ham som dekker himmelen med skyer, som lager regn for jorden, som lar gress spire frem på fjellene!
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 Han gir feet dets føde, ravneungene som roper.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 Han har ikke lyst til hestens styrke, han har ikke behag i mannens ben.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 Herren har behag i dem som frykter ham, som venter på hans miskunnhet.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Pris Herren, Jerusalem, lov din Gud, Sion!
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 For han har gjort dine portstenger faste, han har velsignet dine barn i dig.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 Han er den som gir dine grenser fred, metter dig med den beste hvete.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 Han er den som sender sin tale til jorden; såre hastig løper hans ord.
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 Han er den som gir sne som ull, strør ut rim som aske.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 Han kaster sin is ut som småstykker; hvem kan stå for hans kulde?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 Han sender sitt ord og smelter dem; han lar sin vind blåse, da rinner vannene.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 Han kunngjorde Jakob sitt ord, Israel sine bud og sine lover;
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 så har han ikke gjort mot noget hedningefolk, og lover kjenner de ikke. Halleluja!
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
