Salmenes 146

1 Halleluja! Min sjel, lov Herren!

Aleluja! Hvali, duša moja, Gospoda.

2 Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

Hvalil bodem Gospoda v življenji svojem; prepeval bodem Bogu svojemu, dokler bodem.

3 Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

Ne imejte zaupanja v prvake, v sina človeškega, pri katerem ni blaginje.

4 Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

Duh njegov izide, povrne se v zemljo svojo; isti dan minejo misli njegove.

5 Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

Blagor, komur je na pomoč Bog mogočni Jakobov; katerega nada je v Gospodu, njegovem Bogu,

6 som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

Kateri je naredil nebesa in zemljo, morje in kar je v njiju, kateri hrani zvestobo vekomaj.

7 som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

Kateri dela pravico zatiranim, hrane daje lačnim, Gospod oprašča jetnike.

8 Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

Gospod odpira očí slepim, Gospod vzdiguje potrte, Gospod ljubi pravične.

9 Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

Gospod brani tujce, siroto in vdovo podpira; pot pa hudobnih razdira.

10 Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!

Vladal bode Gospod vekomaj; Bog tvoj, o Sijon, od roda do roda. Aleluja!