Salmenes 146

1 Halleluja! Min sjel, lov Herren!

Treño t’Ià! Rengeo t’Iehovà, ty troko.

2 Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

Ho rengeko t’Iehovà kanao veloñe; hisabo an’Andrianañahareko te izaho mbe atoy.

3 Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

Ko iatoa’ areo o roandriañeo, naho o ana-ondatio fa tsy maha-rombake.

4 Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

Miakatse mb’eo ty kofò’e, mimpoly mb’an-tane ao; modo amy andro zay avao ty fañereñerea’e.

5 Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

Haha naho t’i Andrianañahare’ Iakobe ro mpañimb’ aze. naho Iehovà Andrianañahare’e ro fisalalà’e,

6 som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

I nanao i likerañey naho ty tane toiy, i riakey, naho ze he’e ama’e ao, i mitan-ty hatò nainai’ey,

7 som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

I mpañomey to o volevoleñeoy, i manjotso mahakama amo salikoeñeoy. Iehovà ro mpañaha o mirohio,

8 Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

Mampibeake ty goa t’Iehovà; onjone’ Iehovà o mivohotseo, kokoa’ Iehovà o vantañeo.

9 Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

Ambena’ Iehovà o ambahinio, onjone’e ty bode-rae naho ty vantotse, fe akelokelo’e ty lala’ i lo-tserekey.

10 Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!

Hifehe nainai’e t’Iehovà, Andrianañahare’o, ry Tsiône, mb’am-pigadoñan-tariratse añe, Treño t’Ià.