< Salmenes 146 >

1 Halleluja! Min sjel, lov Herren!
Alleluja! Lobpreis den Herrn, du meine Seele!
2 Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.
Solang ich lebe, preise ich den Herrn und singe meinem Gott, solang ich bin.
3 Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!
Verlaßt euch nicht auf einen Fürsten, auf einen Menschen, der sich nimmer helfen kann!
4 Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.
Wenn ihm der Odem ausgeht, kehrt er wiederum zur Erde. Aus ist's an jenem Tag mit seinen Plänen. -
5 Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,
Wohl dem, des Helfer Jakobs Gott, und dessen Hoffnung ruht auf seinem Herrn und Gott,
6 som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,
der Himmel, Erde, Meer und alles, was darin, erschaffen! Er, der zu aller Zeit Gerechte,
7 som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,
verschafft den Unterdrückten Recht, gibt Brot den Hungernden. - Der Herr löst der Gefang'nen Not.
8 Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,
Der Herr gibt Blinden Licht; der Herr hebt die Gebeugten auf; die Frommen liebt der Herr.
9 Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.
Der Herr beschützt die Fremdlinge, erhält die Waisen und die Witwen; die Frevler aber läßt er irregehen.
10 Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!
Der Herr wird ewig König sein, dein Gott durch alle Zeiten, Sion. Alleluja!

< Salmenes 146 >