Salmenes 144
1 Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,
Davidova. Blagoslovljen bodi Gospod, skala moja, kateri uči boj roke moje, prste moje vojsko;
2 min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.
Milost moja in grad moj; višava moja in rešitelj moj: pomočnik, ščit moj, do katerega pribegam, ki mi podložno dela ljudstvo moje.
3 Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!
Gospod, kaj je človek, da ga spoznaš, sin umrjoči, da se zmeniš zanj?
4 Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.
Človek je podoben ničemurnosti, dnevi njegovi so kakor mimo gredočega senca.
5 Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!
Gospod, nagni nebesa svoja ter stopi dol; dotakni so tistih gorâ, in kadé se naj.
6 La lynet lyne og spred dem, send dine piler og skrem dem!
Strelo zaženi in razkropi jih; proži pušice svoje in izbegaj jih.
7 Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,
Iztegni roko svojo z višave; reši me in otmi me iz mnogih vodâ, iz tujcev roke.
8 de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.
Njih usta govoré nično, in njih desnica je krivičnosti desnica.
9 Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,
Bog, novo pesem bodem ti pel; na deseterostrunje bodem ti prepeval.
10 du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.
Tebi, ki daješ blaginjo kraljem, otimaš Davida, hlapca svojega, od hudobnega meča.
11 Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,
Réši me in otmi me iz tujcev roke, katerih usta govoré nično, in njih desnica je krivičnosti desnica.
12 forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,
Da bodo sinovi naši kakor rastline dobro zrejene v nežni dobi svoji, in hčere naše kakor vogelni kameni obdelani v svetišči.
13 forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,
Žitnice naše polne naj dajo obilen živež; naše ovce naj tisočero rodévajo, tisočkrat naj bodo pomnožene v stajah naših.
14 at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.
In voli naši predebeli; nič napada, nič izpada, in tožbe naj ne bode v ulicah naših.
15 Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.
Blagor onemu ljudstvu, kateremu se tako godi; blagor ljudstvu, kogar Bog je Gospod.
