Salmenes 144
1 Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,
De David. Béni soit l'Éternel, mon rocher, qui forme mes mains au combat, et mes doigts à la bataille,
2 min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.
lui, mon bienfaiteur et ma citadelle, ma forteresse, et mon libérateur, mon bouclier, mon refuge, lui qui m'assujettit des peuples!
3 Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!
Éternel, qu'est-ce que l'homme, pour que tu le connaisses? l'enfant d'Adam, pour que tu t'occupes de lui?
4 Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.
L'homme est semblable au souffle, et ses jours, à une ombre qui passe.
5 Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!
Éternel, incline tes Cieux, et descends! Touche les montagnes, et qu'elles fument!
6 La lynet lyne og spred dem, send dine piler og skrem dem!
Darde la foudre, et disperse-les! Lance tes flèches, et les mets en déroute!
7 Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,
D'en haut étends ta main! Délivre-moi, et me tire des grandes eaux, de la main des enfants de l'étranger,
8 de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.
dont la bouche profère le mensonge, et dont la droite est une droite parjure!
9 Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,
O Dieu, je veux te chanter un cantique nouveau, sur le luth à dix cordes je veux te célébrer,
10 du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.
toi, qui accordes au Roi la victoire, toi, qui sauvas ton serviteur David de la funeste épée!
11 Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,
Délivre-moi, et me tire de la main des enfants de l'étranger, dont la bouche profère le mensonge, et dont la droite est une droite parjure!
12 forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,
Afin que nos fils soient comme des plantes grandissant dans leur jeunesse, et nos filles comme des colonnes angulaires sculptées en figures dans les palais.
13 forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,
Que nos greniers soient remplis, fournissant toutes sortes de biens! Que nos brebis multiplient par milliers, qu'elles soient par myriades dans nos champs!
14 at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.
Que nos chefs soient élevés! qu'il n'y ait ni brèche, ni attaque, ni clameurs dans nos rues!
15 Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.
Heureux le peuple dont il en est ainsi! Heureux le peuple dont l'Éternel est le Dieu!
