< Salmenes 142 >

1 En læresalme av David, da han var i hulen, en bønn. Med min røst roper jeg til Herren, med min røst beder jeg inderlig til Herren.
Maskil mar Daudi. Kane en ei bur. Lamo. Aywak matek ne Jehova Nyasaye; atingʼo dwonda ne Jehova Nyasaye mondo okecha.
2 Jeg utøser min sorg for hans åsyn, jeg gir min nød til kjenne for hans åsyn.
Ahulone gik mathaga duto; anyise chandruokna duto ka abet e nyime.
3 Når min ånd vansmekter i mig, kjenner dog du min sti; på den vei jeg skal vandre, har de lagt skjulte snarer for mig.
E kinde ma chunya chandore e iya, to in ema ingʼeyo yor konyruokna. E bugo matut ma awuothoe ji osechikonae obadho.
4 Sku til min høire side og se! Det er ikke nogen som kjennes ved mig; all tilflukt er borte for mig, det er ikke nogen som spør efter min sjel.
Rang batha korachwich; mondo ine kaonge ngʼama dewa. Aonge kar pondo; bende aonge ngʼama rito ngimana.
5 Jeg roper til dig, Herre! Jeg sier: Du er min tilflukt, min del i de levendes land.
Aywakni, yaye Jehova Nyasaye; awachoni niya, “In e kar pondona, kendo in e pokna e piny joma ngima.”
6 Gi akt på mitt klagerop, for jeg er blitt såre elendig! Fri mig fra mine forfølgere, for de er mig for sterke!
Yie iwinj ywakna, nimar an-gi chandruok maduongʼ; resa e lwet joma lawa nimar gitek moloya mabor.
7 Før min sjel ut av fengslet, så jeg kan love ditt navn! De rettferdige skal samle sig omkring mig, når du gjør vel imot mig.
Gonya e twech ma antie, mondo apak nyingi. Eka joma kare biro chokore buta nikech ber misetimona.

< Salmenes 142 >