< Salmenes 142 >
1 En læresalme av David, da han var i hulen, en bønn. Med min røst roper jeg til Herren, med min røst beder jeg inderlig til Herren.
大卫在洞里作的训诲诗,乃是祈祷。 我发声哀告耶和华, 发声恳求耶和华。
2 Jeg utøser min sorg for hans åsyn, jeg gir min nød til kjenne for hans åsyn.
我在他面前吐露我的苦情, 陈说我的患难。
3 Når min ånd vansmekter i mig, kjenner dog du min sti; på den vei jeg skal vandre, har de lagt skjulte snarer for mig.
我的灵在我里面发昏的时候, 你知道我的道路。 在我行的路上, 敌人为我暗设网罗。
4 Sku til min høire side og se! Det er ikke nogen som kjennes ved mig; all tilflukt er borte for mig, det er ikke nogen som spør efter min sjel.
求你向我右边观看, 因为没有人认识我; 我无处避难, 也没有人眷顾我。
5 Jeg roper til dig, Herre! Jeg sier: Du er min tilflukt, min del i de levendes land.
耶和华啊,我曾向你哀求。 我说:你是我的避难所; 在活人之地,你是我的福分。
6 Gi akt på mitt klagerop, for jeg er blitt såre elendig! Fri mig fra mine forfølgere, for de er mig for sterke!
求你侧耳听我的呼求, 因我落到极卑之地; 求你救我脱离逼迫我的人, 因为他们比我强盛。
7 Før min sjel ut av fengslet, så jeg kan love ditt navn! De rettferdige skal samle sig omkring mig, når du gjør vel imot mig.
求你领我出离被囚之地, 我好称赞你的名。 义人必环绕我, 因为你是用厚恩待我。