Salmenes 141

1 En salme av David. Herre, jeg kaller på dig, skynd dig til mig! Vend øret til min røst, nu jeg roper til dig!

Psalm Davidov. O Gospod, kličem te, hiti k meni; čuj glas moj, ko te kličem.

2 La min bønn gjelde som røkoffer for ditt åsyn, mine henders opløftelse som et aften-matoffer!

Molitev moja pridi kakor kadilo pred te; povzdigovanje mojih rok kakor dar večerni.

3 Herre, sett vakt for min munn, vokt mine lebers dør!

Zloži Gospod, opazuj usta moja; straži karkoli izhaja z ustnic mojih.

4 Bøi ikke mitt hjerte til noget ondt, til å gjøre ugudelighets-gjerninger sammen med menn som gjør urett, og la mig ikke ete av deres fine retter!

Ne daj, da se srce moje nagne k hudobni reči, dela doprinašat po krivici z možmi, ki delajo krivico; tudi naj ne uživam njih slaščic.

5 La en rettferdig slå mig i kjærlighet og tukte mig! For sådan hodeolje vegre mitt hode sig ikke! Varer det enn ved, så setter jeg min bønn imot deres ondskap.

Udari naj me nazaj pravični, milost bode, in posvari me, mazilo bode izvrstno; ne brani se glava moja; čim bolj, tem bolj bode: molitev moja v njih nesrečah.

6 Deres dommere blir nedstyrtet og gitt klippen i vold, og selv forstår de at mine ord var liflige.

Ali planejo dol raz skale njih sodniki; dasi umejo, da so govori moji prijetni.

7 Som når en pløier og kløver jorden, således ligger våre ben spredt ved dødsrikets port. (Sheol h7585)

Kakor bi kdo razsekal in razklal zemljo, raztresejo se naše kosti, v groba žrelo. (Sheol h7585)

8 For til dig, Herre, Herre, ser mine øine, til dig tar jeg min tilflukt; utøs ikke min sjel!

Ko se v té, Gospod, ozirajo moje oči, k tebi pribegnem, ne zapústi duše moje.

9 Bevar mig for fellen som de har stilt op for mig, og for deres snarer som gjør urett!

Reši me zadrge, katero so mi razpeli, in zank njih, ki delajo krivico.

10 La de ugudelige falle i sine egne garn, mens jeg går uskadd forbi!

Padejo naj v mreže svoje vsi krivični, jaz pa pojdem mimo.