< Salmenes 140 >
1 Til sangmesteren; en salme av David. Herre, fri mig ut fra onde mennesker, vokt mig for voldsmenn,
Načelniku godbe, psalm Davidov. Reši me, Gospod, hudobnih ljudî; mož presilovitih brani me,
2 som tenker ondt ut i hjertet, som hver dag samler sig til krig!
Kateri mislijo hudo v srci; vsak dan se shajajo – na vojsko.
3 De skjerper sin tunge som en slange, ormegift er under deres leber. (Sela)
Brusijo jezik svoj, podoben kačjemu; strup gadji je pod njih ustnami.
4 Bevar mig, Herre, for ugudeliges hender, vokt mig for voldsmenn, som tenker på å få mine føtter til fall!
Reši me, Gospod, rok krivičnih, mož presilovitih brani me, ki mislijo izpodbiti mi noge.
5 Overmodige har lagt skjulte feller og rep for mig, de har utspent garn ved siden av veien, de har satt snarer for mig. (Sela)
Skrivali so mi prevzetniki zanko in vrvi; razgrinjali mi mrežo poleg pota.
6 Jeg sier til Herren: Du er min Gud; vend øret, Herre, til mine inderlige bønners røst!
Rekel sem Gospodu; Bog mogočni si moj; čuj, Gospod, molitev mojih glas.
7 Herren, Israels Gud, er min frelses styrke; du dekker mitt hode på rustningens dag.
Gospod, Bog, moč blaginje moje; glavo si mojo pokril o boja času.
8 Herre, gi ikke den ugudelige hvad han attrår, la ikke hans onde råd få fremgang! De vilde da ophøie sig. (Sela)
Ne dopústi, Gospod, kar želi krivični; pregrešne misli njegove ne pospešuj; povzdigovali bi se presilno.
9 Over deres hoder som omgir mig, skal den ulykke komme som deres leber volder.
Glave njih, ki me obdajajo, – ustnic njih nadloga naj jih pokrije.
10 Der skal rystes glør ut over dem; i ilden skal han styrte dem, i dype vann, så de ikke skal reise sig.
Žarjavica pridi nadnje; v ogenj naj jih vrže, v jame, da ne vstanejo.
11 En munnkåt mann skal ikke bli stående i landet; den mann som gjør ugudelig vold, ham skal han jage med slag på slag.
Mož prokleti ne utrdi se na zemlji; mož silovitosti, njega naj udari pogin.
12 Jeg vet at Herren gir den elendige rett, de fattige rettferdighet.
Vem, da bode Gospod pravdo vodil siromaku, pravico potrebnim.
13 Ja, de rettferdige skal prise ditt navn, de opriktige skal bo for ditt åsyn.
Dà, pravični bodo slavili ime tvoje; pošteni sedeli pred tvojim obličjem.