< Salmenes 140 >
1 Til sangmesteren; en salme av David. Herre, fri mig ut fra onde mennesker, vokt mig for voldsmenn,
Izbavi me, Gospode, od èovjeka zloga, saèuvaj me od nasilnika,
2 som tenker ondt ut i hjertet, som hver dag samler sig til krig!
Koji pomišljaju zlo u srcu i svaki dan podižu rat;
3 De skjerper sin tunge som en slange, ormegift er under deres leber. (Sela)
Oštre jezik svoj kao zmija, jed je aspidin u ustima njihovijem.
4 Bevar mig, Herre, for ugudeliges hender, vokt mig for voldsmenn, som tenker på å få mine føtter til fall!
Saèuvaj me, Bože, od ruku bezbožnièkih, od nasilnika sahrani me, koji misle da potkinu noge moje.
5 Overmodige har lagt skjulte feller og rep for mig, de har utspent garn ved siden av veien, de har satt snarer for mig. (Sela)
Oholi mi namjestiše zamke i prugla, metnuše mi mrežu na put, preðu razapeše mi.
6 Jeg sier til Herren: Du er min Gud; vend øret, Herre, til mine inderlige bønners røst!
Rekoh Gospodu: ti si Bog moj, usliši, Gospode, glas moljenja mojega.
7 Herren, Israels Gud, er min frelses styrke; du dekker mitt hode på rustningens dag.
Gospode, Gospode, krjepki spasitelju moj, zakloni glavu moju u dan ratni!
8 Herre, gi ikke den ugudelige hvad han attrår, la ikke hans onde råd få fremgang! De vilde da ophøie sig. (Sela)
Ne daj, Gospode, bezbožniku što želi, ne daj mu da dokuèi što je naumio, da se ne uznose.
9 Over deres hoder som omgir mig, skal den ulykke komme som deres leber volder.
Otrov onijeh što su oko mene, pogibao usta njihovijeh neka se obrati na njih.
10 Der skal rystes glør ut over dem; i ilden skal han styrte dem, i dype vann, så de ikke skal reise sig.
Neka padne na njih živo ugljevlje; neka ih on baci u oganj, u propasti, da ne ustanu.
11 En munnkåt mann skal ikke bli stående i landet; den mann som gjør ugudelig vold, ham skal han jage med slag på slag.
Èovjek jezièan neæe se utvrditi na zemlji, nepravednoga æe zloæa uvaliti u pogibao.
12 Jeg vet at Herren gir den elendige rett, de fattige rettferdighet.
Znam da æe Gospod pokazati pravdu nevoljnome i pravicu ubogima.
13 Ja, de rettferdige skal prise ditt navn, de opriktige skal bo for ditt åsyn.
Da! pravedni æe slaviti ime tvoje, pravi æe ostati pred licem tvojim.