Salmenes 139
1 Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.
[Psalm lal David] LEUM GOD, kom liyeyu ac eteyu.
2 Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.
Kom etu ma nukewa nga oru; Kom ne muta loes likiyu, kom etu nunak luk nukewa.
3 Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.
Kom liyeyu lah nga orekma, ku nga mongla; Kom etu mukuikui luk nukewa.
4 For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.
Meet liki na nga kaskas, Kom etu tari lah mea nga ac fahk.
5 Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.
Kom apinyula ke siska nukewa, Kom karinginyu ke ku lom.
6 Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.
Etu lom keik uh arulana yohk, Yohk liki ma nga ku in kalem kac.
7 Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?
Nga ac som nu ya in kaingla liki kom? Nga ac kaing nu ya liki ye motom?
8 Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der. (Sheol h7585)
Nga fin som nu inkusrao, kom oasr we; Nga fin ona infulan misa, kom oasr pac we. (Sheol h7585)
9 Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,
Nga finne sokla loesla liki kutulap, Ku muta yen loeslana nu roto,
10 så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.
Kom ac oasr pac we in pwenyu, Kom ac oasr pa ingo in kasreyu.
11 Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -
Nga ku in siyuk lohsr uh in wikinyula Ku kalem su rauniyula in ekla nu ke fong,
12 så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.
Tusruktu, lohsr uh el tia lohsr nu sum, Ac fong uh arulana kalem nu sum, oana len. Lohsr ac kalem oana sie nu sum.
13 For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.
Kom lumahla ip nukewa ke monuk; Kom oakiyuwi insien nina kiuk.
14 Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.
Nga kaksakin kom mweyen fal mwet uh in sangeng sum. Ma nukewa kom oru, usrnguk ac wolana, Nga etu ouinge ke insiuk nufon.
15 Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.
Ke mutawauk in lumweyuk sri keik uh, Ac oakiyuki wo insien nina kiuk, Ke nga kapkapak ingo in lukma, Kom nuna etu lah nga oasr we.
16 Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.
Kom tuh liyeyu meet liki nga isusla. Pisen len ma oakiyuki nu sik tuh nga in moul Simla tari in book nutum Meet liki na kais sie ma inge mutawauk.
17 Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!
O God, arulana pus nunak lom, Ac arulana upa nu sik in kalem kac.
18 Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.
Nga fin oek, pisalos ac pus liki puk uh. Ke nga ngutalik, nga srakna muta yurum.
19 Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -
O God, nga kena tuh kom in uniya mwet koluk! Nga arulana kena tuh mwet sulallal in fahsr likiyu.
20 de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!
Elos fahk ma koluk keim; Elos fahk kas na koluk lain Inem.
21 Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?
O LEUM GOD, nga arulana srungalos su srungakom! Nga kwaselos su tuyak lain Kom.
22 Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.
Nga srungalos na pwaye; Nga oakalos mwet lokoalok luk.
23 Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,
Liyeyu, O God, ac etu insiuk; Srikeyu, ac konauk nunak luk.
24 og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!
Suk lah oasr kutena ma sufal in nga Ac kolyu ke inkanek kawil nu tok.
