Salmenes 138

1 Av David. Jeg vil prise dig av hele mitt hjerte, for gudenes øine vil jeg lovsynge dig.

Davidova. Slavil te bodem iz vsega srca svojega; v pričo oblastev bodem ti prepeval.

2 Jeg vil kaste mig ned foran ditt hellige tempel, og jeg vil prise ditt navn for din miskunnhets og din trofasthets skyld; for du har gjort ditt ord herlig, mere enn alt ditt navn.

Priklanjal se bodem proti svetišču svetosti tvoje, in slavil ime tvoje, zavoljo milosti tvoje in zavoljo tvoje zvestobe; ker poveličuješ z vsem imenom svojim govor svoj.

3 Den dag jeg ropte, svarte du mig; du gjorde mig frimodig, i min sjel kom det styrke.

Kateri dan sem vpil, tisti dan si me uslišal; storil si, da me je povzdignila v srci mojem moč.

4 Herre! Alle jordens konger skal prise dig når de får høre din munns ord.

Slavili te bodo, Gospod, vsi kralji zemeljski, ko bodo slišali govor tvojih ust.

5 Og de skal synge om Herrens veier; for Herrens ære er stor,

In peli bodo s potov Gospodovih, da je velika slava Gospodova.

6 for Herren er ophøiet, og han ser til den ringe, og den stolte kjenner han langt fra.

Dasì je vzvišen Gospod, vendar gleda na nizkega; dasi visok, spoznava iz daljave.

7 Om jeg vandrer midt i trengsel, holder du mig i live; mot mine fienders vrede rekker du ut din hånd, og du frelser mig ved din høire hånd.

Ako hodim po sredi stiske, ohraniš me živega; v obraz sovražnikov mojih iztegneš roko svojo, in desnica tvoja me ohrani.

8 Herren vil fullføre sin gjerning for mig. Herre, din miskunnhet varer evindelig; opgi ikke dine henders gjerninger!

Gospod naj doprinese zame; Gospod, milost tvoja je vekomaj; od rok svojih dél ne odjenjaj!