Salmenes 137

1 Ved Babylons elver, der satt vi og gråt når vi kom Sion i hu.

當我們坐在巴比倫河畔，一起想熙雍即淚流滿面。

2 På vidjene der hengte vi våre harper;

在那地的楊柳間，掛起我們的琴絃。

3 for der krevde våre fangevoktere sanger av oss, våre plagere at vi skulde være glade: Syng for oss av Sions sanger!

因那些俘虜我們的，要我們唱歌，那些迫害我們的，還要我們奏樂：快些來給我們唱一支熙雍的歌!

4 Hvorledes skulde vi synge Herrens sang på fremmed jord?

但我們身處外鄉異域，怎能謳唱上主的歌曲？

5 Glemmer jeg dig, Jerusalem, da glemme mig min høire hånd!

耶路撒冷！我如果將您忘掉，願我的右手枯焦！

6 Min tunge henge fast ved min gane om jeg ikke kommer dig i hu, om jeg ikke setter Jerusalem over min høieste glede!

我若不懷念您，不以耶路撒冷為喜樂，就寧願我的舌頭緊緊貼在我的上顎！

7 Kom Jerusalems dag i hu, Herre, så du straffer Edoms barn, dem som sa: Riv ned, riv ned, like til grunnen i den!

上主，求您記住厄東的子民，在耶路撒冷蒙難的時辰，他們曾喊叫說：拆毀，拆毀！夷為平地，一直見到基礎，

8 Babels datter, du ødelagte! Lykksalig er den som gir dig gjengjeld for den gjerning du gjorde mot oss.

您只知破壞的巴比倫女子！誰若依照您加給我們的災痍，也焄樣報復於您，他就得福祺。

9 Lykksalig er den som griper og knuser dine spede barn imot klippen.

誰若抓起您的嬰兒幼子，摔在盤石上，他就得福祺。