Salmenes 136
1 Pris Herren! for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Slavite Gospoda, ker dober je, ker vekomaj je milost njegova.
2 Pris gudenes Gud! for hans miskunnhet varer evindelig.
Slavite bogov Boga, ker vekomaj je milost njegova.
3 Pris herrenes Herre! for hans miskunnhet varer evindelig;
Slavite gospodov Gospoda, ker vekomaj je milost njegova.
4 ham som alene gjør store undergjerninger, for hans miskunnhet varer evindelig;
Njega, ki dela čudovita dela, velika sam, ker vekomaj je milost njegova.
5 ham som gjorde himmelen med forstand, for hans miskunnhet varer evindelig;
Kateri je naredil z umnostjo nebesa; ker vekomaj je milost njegova.
6 ham som strakte jorden over vannene, for hans miskunnhet varer evindelig;
Kateri razpenja zemljo nad vodami, ker vekomaj je milost njegova.
7 ham som gjorde de store lys, for hans miskunnhet varer evindelig,
Kateri je naredil luči veliko, ker vekomaj je milost njegova.
8 solen til å råde om dagen, for hans miskunnhet varer evindelig,
Solnce, da gospoduje podnevi, ker vekomaj je milost njegova.
9 månen og stjernene til å råde om natten, for hans miskunnhet varer evindelig;
Mesec sè zvezdami, da gospodujejo ponoči, ker vekomaj je milost njegova.
10 ham som slo egypterne i deres førstefødte, for hans miskunnhet varer evindelig,
Kateri je udaril Egipčane v njih prvorojenih, ker vekomaj je milost njegova.
11 og førte Israel ut fra dem, for hans miskunnhet varer evindelig,
In izpeljal je Izraela iz med njih, ker vekomaj je milost njegova;
12 med sterk hånd og med utrakt arm, for hans miskunnhet varer evindelig;
Z močno pestjo in z iztegneno roko, ker vekomaj je milost njegova.
13 ham som skar det Røde Hav i stykker, for hans miskunnhet varer evindelig,
Kateri je razdelil morje trstovito na kose, ker vekomaj je milost njegova;
14 og lot Israel gå midt gjennem det, for hans miskunnhet varer evindelig,
In peljal Izraela po sredi njegovi, ker vekomaj je milost njegova.
15 Og kastet Farao og hans hær i det Røde Hav, for hans miskunnhet varer evindelig;
In podrl je Faraona in krdela njegova v morje trstovito, ker vekomaj je milost njegova.
16 ham som førte sitt folk gjennem ørkenen, for hans miskunnhet varer evindelig;
Kateri je peljal ljudstvo svoje skozi puščavo, ker vekomaj je milost njegova.
17 ham som slo store konger, for hans miskunnhet varer evindelig,
Kateri je udaril kralje velike, ker vekomaj je milost njegova.
18 og drepte herlige konger, for hans miskunnhet varer evindelig,
In pobil je kralje veličastne, ker vekomaj je milost njegova:
19 Sihon, amorittenes konge, for hans miskunnhet varer evindelig,
Sihona, kralja Amorejskega, ker vekomaj je milost njegova;
20 og Og, Basans konge, for hans miskunnhet varer evindelig,
In Oga, kralja Basanskega, ker vekomaj je milost njegova.
21 og gav deres land til arv, for hans miskunnhet varer evindelig,
In dal je njih deželo v posest, ker vekomaj je milost njegova;
22 gav Israel, sin tjener, det til arv, for hans miskunnhet varer evindelig;
Posest Izraelu, svojemu hlapcu, ker vekomaj je milost njegova.
23 ham som kom oss i hu i vår fornedrelse, for hans miskunnhet varer evindelig,
Kateri v ponižanji našem spominja se nas, ker vekomaj je milost njegova.
24 og rev oss ut av våre fienders vold, for hans miskunnhet varer evindelig;
In otima nas sovražnikov naših, ker vekomaj je milost njegova.
25 ham som gir alt kjød føde, for hans miskunnhet varer evindelig.
Ki daje hrane vsemu mesu, ker vekomaj je milost njegova.
26 Pris himmelens Gud, for hans miskunnhet varer evindelig!
Slavite Boga mogočnega nebes, ker vekomaj je milost njegova.
