Salmenes 132
1 En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
Pesem preizvrstna. Spominjaj se, Gospod, Davida, z vso bridkostjo njegovo.
2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
Da je prisegel Gospodu, obljubil mogočnemu Bogu Jakobovemu
3 Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
"Ne pojdem v hišo svoje šator, stopil ne bodem v ležišče postelje svoje;
4 jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
Spanja ne bodem dal svojim očém, dremanja trepalnicam svojim:
5 før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
Dokler ne najdem mesta za Gospoda, bivališča za mogočnega Boga Jakobovega."
6 Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
Glej, slišali smo, da je bilo v Efratski deželi; našli smo ga bili v pokrajinah Jarovih.
7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
Bližamo se šatorom njegovim, priklanjamo se pred nog njegovih podnožjem.
8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
Vstani, Gospod, v svoj počitek, ti in skrinja moči tvoje.
9 La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
Duhovniki tvoji naj se oblečejo s pravico, in pojó naj, katere milostno sprejemlješ.
10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
Zavoljo Davida, hlapca svojega, ne odvrni maziljenca svojega obličja.
11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
Prisegel je Gospod Davidu resnico, od katere ne bode odstopil, govoreč: "Od telesa tvojega sadú bodem posadil na prestol tvoj.
12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
Ako se bodo držali zaveze moje sinovi tvoji in pričanj mojih posameznih, katera jih bodem učil, bodo tudi njih sinovi vekomaj sedeli na prestoli tvojem."
13 For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
Ker Gospod je izvolil Sijon, želel si ga je za prebivališče svoje:
14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
"To je počitek moj vekomaj, tu bodem prebival, ker to sem si želel.
15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
Brašno njegovo bodem mogočno blagoslovil; potrebne njegove bodem nasitil z jedjo.
16 og dets prester vil jeg klæ med fryd.
In duhovnike njegove bodem oblekel z blaginjo, in katere v nji blagovoljno sprejemam, bodejo peli.
17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
Tam bodem storil, da bode poganjal rog Davidov, kjer sem pripravil svetilo maziljencu svojemu.
18 Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
Sovražnike njegove bodem oblekel sè sramoto, nad njim pa bode cvèlo venčanje njegovo.
