Salmenes 132
1 En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
Faarfannaa ol baʼuu. Yaa Waaqayyo, Daawitii fi rakkina inni obse hundumaa yaadadhu.
2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
Inni kakuu tokko Waaqayyoof kakatee Waaqa Yaaqoob Jabaa sanaaf akkana jedhee wareege:
3 Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
“Ani mana koo ol hin seenu; yookaan siree kootti ol hin baʼu.
4 jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
Ani ija kootiif hirriba, baallee ija kootiitiif immoo mugaatii hin eeyyamu;
5 før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
kunis hamma ani Waaqayyoof iddoo argutti, Waaqa Yaaqoob Jabaa sanaaf iddoo jireenyaa argutti.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
Kunoo, Efraataatti waaʼee isaa dhageenye; Yaaʼaarittis isa arganne:
7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
“Kottaa iddoo jireenya isaa dhaqnaa; ejjeta miilla isaa jalattis kufnee waaqeffannaa.
8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
‘Yaa Waaqayyo kaʼiitii, gara iddoo boqonnaa keetii kottu; atii fi taabonni jabina keetiis kottaa.
9 La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
Luboonni kee qajeelummaa haa uffatan; qulqulloonni kees gammachuudhaan haa faarfatan.’”
10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
Sababii garbicha kee Daawitiif jedhiitii, dibamaa kee hin gatin.
11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
Waaqayyo akkana jedhee kakuu dhugaa tokko Daawitiif kakateera; inni kakuu kana irraa duubatti hin deebiʼu: “Ani ilmaan kee keessaa isa tokko teessoo kee irra nan teessisa;
12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
yoo ilmaan kee kakuu koo fi seera ani isaan barsiisu eegan, ilmaan isaaniis akkasuma bara baraa hamma bara baraatti teessoo kee irra ni taaʼu.”
13 For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
Waaqayyo Xiyoonin filateeraatii; akka isheen iddoo jireenya isaa taatus fedhee akkana jedheera:
14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
“Kun bara baraa hamma bara baraatti iddoo jireenyaa koo ti; kanas ani waanan fedheef, as nan jiraadha.
15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
Ani waan hundaan ishee nan eebbisa; hiyyeeyyii ishee illee buddeena nan quubsa.
16 og dets prester vil jeg klæ med fryd.
Luboota isheetti fayyina nan uffisa; qulqulloonni ishees gammachuudhaan ni faarfatu.
17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
“Ani achitti akka gaanfi tokko Daawitiif biqilu nan godha; dibamaa koofis ibsaa qopheesseera.
18 Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
Diinota isaatti qaanii nan uffisa; gonfoon mataa isaa irraa garuu ni ifa.”
