Salmenes 132
1 En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
Oluyimba nga balinnya amadaala. Ayi Mukama jjukira Dawudi n’okubonaabona kwe yagumiikiriza kwonna.
2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
Nga bwe yalayirira Mukama, ne yeeyama eri Katonda Ayinzabyonna, Katonda wa Yakobo,
3 Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
ng’agamba nti, “Siriyingira mu nnyumba yange, wadde okulinnya ku kitanda kyange.
4 jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
Sirikkiriza tulo kunkwata newaakubadde okuzibiriza amaaso gange,
5 før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
okutuusa lwe ndimala okufunira Mukama ekifo; ekifo eky’okubeeramu ekya Katonda Ayinzabyonna, Katonda wa Yakobo.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
Laba, twakiwulirako mu Efulasa, ne tukizuula mu nnimiro ya Jaali.
7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
Kale tugende mu kifo kye mw’abeera, tumusinzirize awali entebe y’ebigere bye.
8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
Golokoka, Ayi Mukama, ogende mu kifo kyo mw’owummulira; ggwe n’Essanduuko yo ey’Endagaano, eraga obuyinza bwo.
9 La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
Bakabona bo bambazibwe obutuukirivu, n’abatukuvu bo bayimbe n’essanyu.
10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
Ku lulwe Dawudi omuddu wo, tomugaana oyo gwe wafukako amafuta.
11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
Mukama Katonda yalayirira Dawudi ekirayiro ekitaliggwaawo, era talikivaako. Kubanga yamugamba nti, “Omu ku batabani bo gwe ndituuza ku ntebe yo ey’obwakabaka.
12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
Batabani bo bwe banaakuumanga Endagaano yange n’ebiragiro byange bye nnaabayigirizanga, ne batabani baabwe nabo banaatuulanga ku ntebe yo ey’obwakabaka emirembe gyonna.”
13 For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
Kubanga Mukama yalonda Sayuuni, nga kye yasiima okutuulangamu, n’agamba nti:
14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
“Kino kye kifo mwe nnaawummuliranga emirembe gyonna; omwo mwe nnaatuulanga nga ndi ku ntebe ey’obwakabaka kubanga nkisiimye.
15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
Nnaakiwanga omukisa ne nkiwa n’ebirungi, era n’abaavu baamu nnaabakkusanga ebyokulya.
16 og dets prester vil jeg klæ med fryd.
Bakabona baakyo, obulokozi bunaabanga kyambalo kyabwe; n’abatukuvu baakyo banaayimbanga ennyimba ez’essanyu n’essanyu.
17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
“Eyo gye ndyaliza batabani ba Dawudi obuyinza; ne muteekerawo ettabaaza olw’oyo gwe nayiwako amafuta.
18 Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
Abalabe be ndibajjuza ensonyi, naye ye ndimwambaza engule ey’ekitiibwa ekingi.”
