Salmenes 132
1 En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
E IEHOVA, e hoomanao mai oe ia Davida, A me na pilikia ona a pau:
2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
I ka mea ana i hoohiki ai ia Iehova, Hoohiki no oia i ka Mea ikaika o Iakoba;
3 Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
Aole loa au e komo iloko o ka hale lewa o ko'u hale, Aole hoi au i ea maluna o ko'u wahi moe;
4 jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
Aole au e haawi i ka hiamoe ma ko'u mau maka, Aole hoi i ka maluhiluhi na ko'u mau lihilihi,
5 før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
A loaa ia'u, he wahi no Iehova, A me kahi e noho ai no ka Mea mana o Iakoha.
6 Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
Aia hoi, ua lohe no kakou ia ma Eperata; Ua loaa ia kakou ia ma Papuululaau.
7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
E komo no kakou iloko o kona mau wahi e noho ai; A e moe hoomana kakou ma kona keehana wawae.
8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
E ku mai oe, e Iehova, iloko o kou wahi e maha'i; O oe, a me ka pahu o kou nani.
9 La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
A kahikoia kou poe kahuna i ka pono, A e hauoli hoi kau poe haipule.
10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
No Davida, no kau kauwa, Mai hoohuli aku i ka maka o kou mea i poniia.
11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
Hoohiki mai la o Iehova ia Davida ma ka oiaio, Aole loa oia i huli, mai ia mea aku, O ka hua a kou kino ka'u e hoonoho ai maluna o kou nohoalii.
12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
Ina e malama kau poe keiki i ko'u berita, A me na kanawai a'u e ao aku ai ia lakou, Alaila, o ka lakou keiki o na manawa a pau, E noho no lakou ma kou noho alii.
13 For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
No ka mea, ua wae mai o Iehova ia Ziona, A ua makemake oia ia, i wahi noho ai nona,
14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
Eia ko'u wahi e hoomaha'i, a hiki i ka manawa pau ole; Maanei no wau e noho ai, no ka mea, Ua makemake no au ia.
15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
Oiaio no e hoomaikai no wau i kana ai; E hoomaona aku au i kona poe nele i ka berena.
16 og dets prester vil jeg klæ med fryd.
E kahiko no wau i kona poe kahuna i ka hoola, A e hauoli loa hoi kona poe haipule.
17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
Malaila no wau e hookupu ai i ka pepeiaohao o Davida; Ua hoomakaukau no wau i lamaku no ko'u mea i poniia.
18 Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
E hooaahu au i kona poe enemi i ka hilahila; Maluna ona e pua ai kona leialii.
