Salmenes 132
1 En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
Mɔzɔha. O! Yehowa, ɖo ŋku David kple fukpekpe siwo katã me wòto la dzi.
2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
Eka atam na Yehowa, eye wòɖe adzɔgbe na Yakob ƒe Ŋusẽtɔ la be,
3 Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
“Nyemage ɖe aƒenye me, alo aɖamlɔ nye aba dzi o.
4 jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
Nyemana nye ŋkuwo nadɔ alɔ̃, alo nye aɖaba nadɔ akɔlɔ̃e o,
5 før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
va se ɖe esime mekpɔ teƒe na Yehowa kple nɔƒe na Yakob ƒe ŋusẽtɔ la.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
Míesee le Efrata, eye míedo goe le Yaar gbegbe be,
7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
“Mina míayi ɖe enɔƒe, mina míade ta agu ɖe eƒe afɔɖodzinu ŋgɔ.
8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
O! Yehowa, tso, ne nàva wò gbɔɖemeƒe, wò kple wò ŋusẽ ƒe nubablaɖaka la gbɔ.
9 La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
Wò nunɔlawo nedo dzɔdzɔenyenye ƒe awu, eye wò ame kɔkɔewo nedzi ha le dzidzɔkpɔkpɔ ta.”
10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
Le David, wò dɔla ta la, mègagbe wò amesiamina la o.
11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
Yehowa ka atam na David; eka atam vavã si matu o la be, “Matsɔ wò ŋutɔ wò dzidzimevi aɖo fiae ɖe wò fiazikpui dzi.
12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
Nenema ke ne viwò ŋutsuwo lé nye nubabla kple nye se siwo mefia wo me ɖe asi la, ekema wo viwo anɔ wò fiazikpui dzi tso mavɔ me yi ɖe mavɔ me.”
13 For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
Elabena Yehowa tia Zion, eye wòtiae be wòanye ye nɔƒe be,
14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
“Esia nye nye gbɔɖemeƒe tso mavɔ me yi ɖe mavɔ me, afi siae manɔ fiazikpui dzi le gli, elabena nye ŋutɔe tiae.”
15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
Matsɔ nu nyui geɖewo ayrae, eye matsɔ nuɖuɖu aɖi ƒoe na eƒe ame dahewo.
16 og dets prester vil jeg klæ med fryd.
Mado xɔxɔ ƒe awu na eƒe nunɔlawo, eye eƒe ame kɔkɔewo adzi ha le dzidzɔkpɔkpɔ ta tegbetegbe.
17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
“Le afi sia, mana dzo nado na David, eye masi akaɖi aɖo anyi na nye amesiamina la.
18 Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
Matsɔ ŋukpe ado na eƒe futɔwo, ke fiakuku si anɔ eƒe ta la, anɔ keklẽm.”
