< Salmenes 132 >

1 En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
Yahweh Pakai David hi athohgim na jouse pum in hin geldoh'in.
2 han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
Aman Yahweh Pakai ah kitepna gimneitah'in anase in ahi. Aman Israel Pathen Elohim ah kitepna ananei in ahi.
3 Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
“Keima kain ah cheponge, keima kicholdo ponge,
4 jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
keiman kamit kicholdo sah ponge ahilou leh kamit imutsah ponge,
5 før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
Keiman ka Yahweh Pakai dinga inkhat sahna ding mun kamu kahsen, Israel Pathen Elohim a dingin muntheng kamu kahsen!”
6 Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
Vetan hiche thing kong dinghi Ephrathah a aume ti kajaovin Jaar loujao dunga hiche mun hi kana mudoh tauve.
7 Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
Yahweh Pakai chenna mun a cheu hitin akengphang bul ah chibai boh'u hite.
8 Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
O Yahweh Pakai thouvin nacholdona mun a chun luttan nathahat melchihna thingkong chutoh lutthatan.
9 La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
Nathempuhon chonphatna ponsil chu kisil uhen; nalhacha dihtah hon kipa la sauhen.
10 For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
Nalhacha David khohsahna jal in, nathao nusa lengpa chu paidoh hih'in.
11 Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
Yahweh Pakai chu David kom ah akihahsel in, kitepna nunglah doh kit louhel dingin: “Keiman nachilhah khat nalaltouna a katousah ding ahi.
12 dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
Nachilhah ten nangtoh kakitepna leh ka Dan sem holeh kathuhil hohi anit uva ahileh nalal touna hi chejom peh ding ahi,” ati.
13 For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
Ajeh chu Yahweh Pakai in Jerusalem hi a inn chenna mun dinga adeilhen ahi.
14 Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
“Hichehi tonsot a kacholngah na munding ahi” anati. Keima hiche mun a hi kachending ahi, ajeh chu hiche hi kadeilhen inn chu ahi,
15 Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
Keiman hiche khopi hi phatthei kaboh ding chuleh ijakai kasuhmang pehding ahi, keiman asunga um vaichate an kapehding,
16 og dets prester vil jeg klæ med fryd.
athemputeu chonphatna pon kasilpeh ding, asoh dihtah hon kipa la asahdiu ahi,
17 Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
Hiche mun a hi David thaneina khantousah ding, hiche kathaonupa hi kamite dinga thaomeivah hiding,
18 Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
chuleh agalmite chu jumna le jachatna pon kasilpeh ding amavang leng loupitah kasosah ding ahi.

< Salmenes 132 >