Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

Ɔsoroforo dwom. Awurade, mifi bun mu su frɛ wo;

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Awurade, tie me nne. Wɛn wʼaso ma me nkotosrɛ.

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Awurade, sɛ wubu yɛn bɔne ho nkontaa a, anka hena na obetumi agyina ano?

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Nanso wowɔ bɔnefakyɛ; ɛno nti wosuro wo.

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

Metwɛn Awurade, me mu ade nyinaa twɛn, na nʼasɛm mu na mede mʼanidaso ahyɛ.

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Metwɛn Awurade sen sɛnea awɛmfo twɛn adekyee, sen sɛnea awɛmfo twɛn adekyee.

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

Israel, ma wʼani nna Awurade so, efisɛ Awurade wɔ adɔe a enni huammɔ na ogye ankasa wɔ ne mu.

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

Ɔno ankasa begye Israel afi wɔn bɔne nyinaa mu.