Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

Pesem preizvrstna. Iz globočin sem te klical, Gospod:

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Gospod, poslušaj glas moj; ušesa tvoja naj pazijo na prošinj mojih glas.

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Ako bodeš na krivice gledal, Gospod, kdo bi mogel obstati?

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Ker pri tebi je odpuščenje, da te česté v svetem strahu.

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

Čakal sem Gospoda, čakala je duša moja; tudi v besedi njegovi imam nado.

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Srce moje hrepeni po Gospodu, bolj ko straže po jutru, ki čujejo noter do jutra.

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

Nado imej Izrael v Gospodu, ker pri Gospodu je milost, in pri njem največ rešenja.

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

In on bode rešil Izrael vseh krivic njegovih.