< Salmenes 130 >

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!
Iz globin sem klical k tebi, oh Gospod.
2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!
Gospod, usliši moj glas. Naj bodo tvoja ušesa pozorna na glas mojih ponižnih prošenj.
3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?
Če si boš ti, Gospod, zaznamoval krivičnosti, oh Gospod, kdo bo vzdržal?
4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.
Toda s teboj je odpuščanje, da bi se te lahko bali.
5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.
Čakam na Gospoda, moja duša čaka in v njegovo besedo zaupam.
6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.
Moja duša čaka na Gospoda bolj kakor tisti, ki stražijo na jutro, pravim, bolj kakor tisti, ki stražijo na jutro.
7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,
Naj Izrael upa v Gospoda, kajti z Gospodom je usmiljenje in z njim je obilna odkupitev.
8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.
On bo Izraela odkupil pred vsemi njegovimi krivičnostmi.

< Salmenes 130 >