Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

שִׁיר הַֽמַּעֲלוֹת מִמַּעֲמַקִּים קְרָאתִיךָ יְהֹוָֽה׃

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

אֲדֹנָי שִׁמְעָה בְקוֹלִי תִּהְיֶינָה אׇזְנֶיךָ קַשֻּׁבוֹת לְקוֹל תַּחֲנוּנָֽי׃

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

אִם־עֲוֺנוֹת תִּשְׁמׇר־יָהּ אֲדֹנָי מִי יַעֲמֹֽד׃

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

כִּֽי־עִמְּךָ הַסְּלִיחָה לְמַעַן תִּוָּרֵֽא׃

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

קִוִּיתִי יְהֹוָה קִוְּתָה נַפְשִׁי וְֽלִדְבָרוֹ הוֹחָֽלְתִּי׃

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

נַפְשִׁי לַאדֹנָי מִשֹּׁמְרִים לַבֹּקֶר שֹׁמְרִים לַבֹּֽקֶר׃

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

יַחֵל יִשְׂרָאֵל אֶל־יְהֹוָה כִּֽי־עִם־יְהֹוָה הַחֶסֶד וְהַרְבֵּה עִמּוֹ פְדֽוּת׃

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

וְהוּא יִפְדֶּה אֶת־יִשְׂרָאֵל מִכֹּל עֲוֺנֹתָֽיו׃