< Salmenes 130 >
1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!
Cantique des degrés. Des profondeurs de l’abîme, je t’invoque, ô Eternel!
2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!
Seigneur, écouté ma voix, que tes oreilles soient attentives aux accents de mes supplications.
3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?
Si tu tenais compte de nos fautes, Seigneur, qui pourrait subsister devant toi?
4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.
Mais chez toi l’emporte le pardon, de telle sorte qu’on te révère.
5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.
J’Espère en l’Eternel, mon âme est pleine d’espoir, et j’ai toute confiance en sa parole.
6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.
Mon âme attend le Seigneur plus ardemment que les guetteurs le matin, oui, que les guetteurs n’attendent le matin.
7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,
Qu’Israël mette son attente en l’Eternel, car chez l’Eternel domine la grâce et abonde le salut.
8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.
C’Est lui qui affranchit Israël de toutes ses fautes.