< Salmenes 130 >
1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!
Sang til Festrejserne. Fra det dybe raaber jeg til dig, HERRE,
2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!
o Herre, hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?
Tog du Vare, HERRE, paa Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestaa?
4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.
Men hos dig er der Syndsforladelse, at du maa frygtes.
5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.
Jeg haaber paa HERREN, min Sjæl haaber paa hans Ord,
6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.
paa Herren bier min Sjæl mer end Vægter paa Morgen, Vægter paa Morgen.
7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,
Israel, bi paa HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.
Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger.