Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.