Salmenes 130

1 En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

Hodočasnička pjesma. Iz dubine, Jahve, vapijem tebi:

2 Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Gospodine, čuj glas moj! Neka pazi uho tvoje na glas moga vapaja!

3 Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Ako se, Jahve, grijeha budeš spominjao, Gospodine, tko će opstati?

4 For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Al' u tebe je praštanje, da bi te se bojali.

5 Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

U Jahvu ja se uzdam, duša se moja u njegovu uzda riječ.

6 Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Duša moja čeka Gospodina više no zoru straža noćna; više no zoru straža noćna

7 Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

nek' Izrael čeka Jahvu. Jer je u Jahve milosrđe i obilno je u njega otkupljenje;

8 og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

on će otkupiti Izraela od svih grijeha njegovih.